Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV. Udsigt over Grönlands gamle Geographie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
846 GRØNLANDS GAMLE GEOGR APIIIE.
udenfor Jøklerne ligge der Oer.” Især udmærkede sig tre
Jokler; til den ene var Seiladsen fra Island, hvor Beskri-
velsens Forfatter opholdt sig, altfor besværlig, og den var
derfor ikke undersøgt ;
til den anden var der en halv Maa-
neds Reise, til den tredie en Uges Reise. Den anden Jø-
kel maa rimeligviis have ligget paa Spitsbergen, der i Old-
tiden ,
ligesom i Hvalfangersproget nutildags ,
regnedes at
høre til Grønland* Distancen er vistnok ikke fuldt saa stor,
(henved 200 Miil), som en halv Maaneds Reise angiver,
naar Dagseiladsen (dæg?) regnes til 27 Miil ;
dog turde vel
en Reise i disse Farvande ofte have dengang ligesom nu
været underkastet Hindringer og Ophold, og Dagseiladsen
derfor ansættes til en noget kortere Distance.
Svalbardi i Hafsbotx, den kolde Kyst i Havbugten,
som ifølge Annalerne opdagedes 1194, er uden Tvivl den i
1761 af Volkert Bohn fra Osteriand Følir besejlede og senere
af Scoresby gjenopdagede Kyststrækning, af denne benævnt
Liverpool Coast, indenfor hvilken der synes at ligge en stor
Bugt, hvortil Scoresby’s Sund fører. Afstanden af 4 Døgns
Seilads fra Langenæs paa Islands nordostlige Kyst passer heel
vel. I en kortere, dog vistnok urigtigen til een Dagseilads
angiven, Distance fra Kolbeinsey, altsaa S. for Svalbarde,
laae der Ubygder. (111, 8, 212).
Gunnbjarnarsker (I, 202-203), de af Ulf Krakas
• •
Søn G un nbjørn opdagede Oer, som laae i Nordvest fra Borgar-
fjorden paa Island, blive rimeligviis de af Danell 1652 be-
søgte og af Graah 1830 gjenseete Oer nær ved den grøn-
landske Kyst paa 65° 20’ n. Br. (jfr. I, 71-134).
Krosseyjar (efter Ivar Bardsøn i Een tallet Krossey)
hørte til den grønlandske Bispestols østligste Besiddelser,
og besøgtes mest for Hvidbjørnejagtens Skyld. Efter Bjørn
Jonssons Optegnelser kaldtes disse Oer saaledes, fordi de
allerstørste fire af dem skulle ligge i Korsform og dernæst
de mindre rundt omkring dem. Muligen menes der en af
de Grupper, hvortil Hvidsadlen og Dannebrogsøen høre, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
