Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV. Udsigt over Grönlands gamle Geographie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
847
grSnlands gamle geographie.
ikke disse Oer dog snarere have været beliggende endnu
nordligere, efter Angivelsen vesterpaa i Havet ligefor Latra-
bjerget eller skraas over for Patrixfjordens og Tålknafjor-
dens Munding, altsaa ved den i vore Dage endnu ubesfigte
Kyststrækning. De gamle Gronlændere havde muligen deres
NorSrsetur, Sommeropholdssteder for Jagtens og Fiskeriets
Skyld, ikke udelukkende nordvestefter, men ogsaa i gode og
nogenlunde isfri Aaringer paa Landets Ostkyst (I, 135-149).
FinnsuUBir ,
saa kaldte efter Finn, rimeligviis Kong
Koriks Smaasvend Finn den Lille, som i St. Olafs Tid her
forliste, laae Ostenfor Joklerne paa Gronland {fyrir austan
jokla d Grcenlandi, II, G62, III, 8, 253) ;
altsaa Osten for
Hvidsærk, Puisortok og Blaasærk, men dog nærmere Byg-
den end Krosseyjar, altsaa vestenfor og i Nærheden af disse.
Bergfjordr (af bera, en HunbjOrn) laa langt Osten-
for Skagefjord, den Ostligste Bygd, (III, 252-253), maatte alt-
saa vel sOges paa Ostkysten ligesom den end længere Osten
derfor beliggende Fjord Ollum-lengri, som er smal i Mun-
dingen men meget bredere indenfor og saa lang at ingen
kjendte dens Udstrækning. Da det Indre af Ostkystens
Fjorde endnu ikke er undersogt, vil man ikke kunne frem-
sætte nogen rimelig Gisning om disse Fjorde, hvis Belig-
lighed paa Ostkysten ogsaa i det Hele laget er tvivlsom,
da Domkirkens Rettighed over dem og Krossey synes at
maatte lede til at sOge dem nærmere Bygden. Imidlertid
har man vesten for Cap Farvel hidtil ikke kunnet anvise Beru-
• •
fjord nogen Plads, og llloamiut passer ikke ganske til Ollum-
lengri, eftersom den ikke har nogen smal Munding, i hvor-
vel Graahs Gisning (S. 51) er meget rimelig ,
at den Isblink,
som dækker dens nærværende Bund, har i Oldtiden ikke
været paa dette Sted, men har fOrst dannet sig i de senere
Aarhundreder, og at Fjorden tidligere kan have været be-
tvdeli" længere, maaskee endogsaa dannet et ligetil Ost-
kysten gaaende Sund.
BlÅserkr. Erik den R6de (III, 210) seilede ud fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
