- Project Runeberg -  Gerhard Schøning. En biographi /
67

(1880) [MARC] Author: Ludvig Ludvigsen Daae
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

67

Skildring af ham endog forsikrer, at han „aldrig ved
den ideligste Omgang kunde opdage nogen Feil hos
ham",1 har dog paa et andet Sted indrømmet, at „han
heldede noget lidet til Hidsighed, hvilket Rectoratet
forvoldte",2 og Schøning selv tilstod, som vi have seet,
under sin Strid med Nannestad, at han havde et
pirreligt Sind. Hans Udvortes synes ogsaa at have baaret
Præget af et saadant Indre, thi han var en bleg og mager
Mand af et alvorligt Udseende. Presten Lorentz
Witt-rup, ligesom Brun en fordums Discipel, kunde ikke
undgaa i sin Mindetale at røre ved de Egenskaber, vi
her have antydet, men han fremhæver ogsaa, at der var
indtraadt en Forandring i hans hele Væsen, da han som
Professor kom tilbage til Throndhjem i 1773. „Nu
indtog han alle uden at gjøre sig Umage derfor, vort
Throndhjem saa ham atter med en blid Munterhed, en sjelden
Belevenhed, der ligesom aabnede for Verden hans ædle
Bryst og lagde hans sande Gemytsbeskaffenhed
kjendelig for Dagen."3

Skjønt fortrinsvis fordybende sig i historiske
Kilde-forskninger, hengav Schøning sig ogsaa til philosophisk
Læsning og blev ikke uberørt af de nyere
Tankeretninger i Aarhundredet. Leibnitz’s Theodicee tiltalte
ham i særdeles høi Grad, og hvad der er mærkeligt,
han sværmede ogsaa lidt for Rousseau. Vel erkjendte
han, at „Videnskaber vare Mennesket fornødne i dets
nærværende Tilstand", men han troede dog, at
„Mennesket var lykkeligere i den naturlige Stand, end i den
slebne", og herom havde han mangen venskabelig Strid

1 Saml. Skr. VI, S. 46.

2 Saml. Skr. VI, S. 82.

’ Willes Samling af Mindetaler, S. 217, 229.

3*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:24:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gschonong/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free