- Project Runeberg -  Gerhard Schøning. En biographi /
68

(1880) [MARC] Author: Ludvig Ludvigsen Daae
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68

med Suhm. Ja, han var ikke langt fra at tro paa St.
Pierres Theorier om en evig Fred.1 I god Samklang
hermed staar den „velmente Paamindelse", som han i
Fortalen til sin Norges Histories anden Del giver „sine kjære
Landsmænd" om „noget bedre at studere Forfædrene,
end hidindtil er skeet", — „ei i deres Laster, ei i et
stivt og ubøieligt, tildels følesløst Gemyt, ei i Ting,
der ikke passe paa vore Tider, men i en tarvelig
Levemaade, i Tapperhed, i et høit Mod, i Kjærlighed til
Fædrenelandet, i at lægge Vind paa allehaande
Legemsøvelser, i en ædel Tænkemaade, og i en Opførsel, der passer
sig paa vore egne Lande, paa den Himmel-Egn, under
hvilken vi leve, der kan characterisere os som en Nation,
som en Original, og ei gjøre os til en Copie af andre
Nationer, som vi en Tid lang have gjort os Umage for
at blive." Han glæder sig ogsaa over, at Norges
Historie „ikke har at. opvise nogen Alexander, Cæsar,
Mu-hamed, Cingischan og Tamerlan eller andre saadanne,
der have forhvervet sig et stort Navn i Historien ved
at ødelægge det menneskelige Kjøn."

Som endel af de her meddelte Udtalelser nok kan
lade os ane, var Schøning neppe fuldt ud orthodox.
Men dette var et Emne, hvorpaa han nødig indlod sig;
thi Strid om religiøse Meninger var ham imod. Som
Skolemand havde han naturligvis efter Datidens
Forhold ogsaa været Religionslærer og besad gode
theologiske Kundskaber, men han tiltaltes mere ved Erasmus,
Melanchthon og Grotius end ved den strengt lutherske
Skole. Da han laa paa sin Dødsseng, hændte det, at en ung
Prest, der i sin Tid havde været hans Discipel, trængte

1 Suhms Saml. Skr. VI, S. 46—47.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:24:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gschonong/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free