Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
temmelig lille og stod altid aaben. Vi skjulte os i en
Lovhytte naritiest Bogniiigen, hvorfra vi saae Lys i
en Sal, hvis Vinduer gik lige med Jorden. Disse
Vindiier vare bedækkede med tiltrnkne Mnselino-(Clardiner,
dets imidlertid vare saa gjennemsignigy at man igjennem
dem kunde see, at deit stærke Lysning indenfor tom fra
rii Lysetroiie under Loftet· Det øvrige Hinio var ganske
morkt. Ferdinaitd lont. Hatt gik lige heti til Ime-
gangen, ringede paa og sagde nogle Ord til Portneren
udeit at træde ind. Et Oieblik efter- kom en Tjener ud.
Hitli har et glimrende Lioree, og hans hvide Haar og
hele Holditiiig tydede paa en gammel Mand. Hextt lob
mod Ferdinand, greb hans Haand og kyssede den
med alle Tegti paa eii stor Glade. Hvad de talte,
lnnte vi ikke samle, sljondt vi bemærkede, at det var
vaer Tydsk. TilsiDst hørte vi dog Ferdinand sige, idet
han levet-ere Tjeneren et Brev: »J hendes egne Hænder-.
Og Dette for dig til Erindring om gammelt Venstab,««
tilfoiede han, og vi hørte ett Pung klinge i Haanden
paa den gamle Mand, dermed mange Bnk og Tegn paa snt
Taknemmelighed gik ind ind i Vestilntlem Døren blev
lukket efter ham, Ferdinattd stod nogle Oleblitke og
saae op ad Huset; hait vendte sig derpaa mod Udgangen,
da den gamle Tjener kom sarende ud af en Sider-er
chiNEkheden af vort Slitil, og med Hosteii og Vinten
sit deit Bortgaaende til at vende sig. De talede lsglc
15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
