Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
sammen og Tjeneren sorte Ferdinand med sagte Skridt
ind ad den foronitalte mindre Indgang, og stillede sig
selv for Hovedsaizadem hvor han patrouillerede frem og
tilbage. Deri oplyste Sal oar et Hjornevcerelse, hvis
ene Vinduesfag vendte mod den Lovhytte, der skjulte
os. Med en Gazelch Hurtiglied sprang Josepha hen
til dette Vindue og satte Ansigtet lige til Nuderne. Jeg
gjorde det Samme. Vi faae tydelig den hele Sal, ,
medens de tiltrukne Gardiner og Mørket udenfor skjulte
os for ethvert Lie. Et ungt Fruentimmer i en simpel,
hvid Dragt havde , sont det syntes, netop reist sig fra
et Bord, hvorpaa der laae Fruentimmerarbestde og Bøger-,
og var traadt hen mod en Dør i Baggrunden ; hvilken
hun holdt aaben, som for at modtage en Koinmende.
Ferdinand traadte ind, og saasnart Damen vendte
sig «til vor Side , gjenkjendte ieg sirar hiin unge Pige
fra Klosterkirken. Ferdinand boiede sig for hende med
Ærbødighed, med et usigeligt Udtryk as dyb Bevægelse.
Hun lagde Haanden paa Brystet; det var af hendes
ndtrpksfulde Miiter og Adfcerd tydeligt, at hmt udtrykte
sin Tak imod ham og imod Himlen, mod hvilken hun
hævede sine fromme Bitte, idet hun foldede Heendernr.
De satte dem Begge ved Bordet og talte sammen. Deres
Ord kunde vi ikke hore. Men deres Blikke talte umis-
kjendeligt om den varmeste Kjærlighed. Ferdinand
talte ivrigt til hende, hiin hørte alvorligt paa ham, mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
