Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den magiste Nogle- 197
veed det," svarede Rudolph: "Spnrgt derom har jeg
rigtig nok, men hun svarede: Hvem jeg er? Din El-
skede, haaber jeg! Hvad kan jeg være mere? Eller er
jeg ikke Din Elskede, da er jeg slet Jtiter sor Dig. Man
kalder mig Anta. Lad dette være Dig nok." —-
Med Forundriiig hørte jeg paa Rudolphs Fortæl-
ling. At Forbindelser af denne Natur bør behandles
varligere end Ild og Gift, da de mangengang for-tære
de Skam, mod hvilke disse intet formaae, var en Be-
tragtning, sont Rudolph og jeg ofte i vort Bekjendtskab
havde havt Leilighed til at anstille, og som vi tidt havde
afhandler l vor Samtale. Min Mening i denne Sag
var ham vel bekjendt, og jeg behøvede ikke at bebreide
mig nogen Falskhed, naar jeg ved dette hans Eventyr
ikke yttrede den. Jeg overveiede taus Rudolphs ulyksae
lige Lidenskab for hans Søster-, den aandssortcerende Tung-
sindighed, der saa længe havde truet med at nedbryde
hans Sjæleevner, og sagde ved mig selv, som Charlotte
iGothes Wahlverwandtschaften: "Den Magt- fdk hvem
det er Ret, som synes os Uret, vil muligviis ad
denne Vei føre ham til Seier og Fred."
Vi tilbragte det Øvrige as denne smukke Efteraars-
dag paa Landet med nogle as vore Bekjendte. Da vi
sildig om Aftenen kom ind i vor Stue, troede vi ved
første Øiekast at gaae sell»« eller at drømme. Alt vort
gamle, meget maadelige og nedrersrige Hunsgeraad var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
