Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Den magiske Nogle.
Kirken. Hari var faa fordybet i denne fortvivlede Le-
den, at han ikke bemærkede mig, for jeg talede til ham.
—- "O Gudl" raabte jeg, "Dn leder efter den usalige
Røglel" ———— "Tysl" sagde han, tog mig taus under
Armen og gik hjem med mig. Her smeltede endelig
hans i saa lang Tid forstenede Sind, han var bevæget,
og paa nye den Gamle: "chere, trofaste Staldbroder,"
sagde han: "Ja, i mangen Nat har jeg søgt denne
Nøgle, som jeg kastede fra mig i et overilet Øieblik-
men ikke —- det forsikkrer jeg Dig, og Himlen er mit
Vidne —- ikke for at ile til det natlige Staevne. —-
Nei, aldrig mere kunde jeg som Elsker ncerme mig Anta.
—- Det var ikke Kjærlighed, ikke det jeg kalder Kjærlighed,
som forbandt os. Kun et Øieblik haabede jeg i hendes
Arme at glemme en hemmelig Smerte, som længe har
fortærer mig. Men besynderligt nok! siden jeg kastede
denne Nogle fra mig , føier jeg dog hvor langt det et
fra at hun nogensinde kunde blive mig ligegyldig. Den
inderligste Medynk griber mig, naar jeg tænker paa
hende. Det arme Barm vist nok et Offer for en eller
anden gresselig Ulykke, er derved faldet iHamdekne paa
det gamle Uhyre, der har indviet dette skjønne Væsen i
sine dunkle, forbryderske Kunster. —- Rirsten hver Nat
seer jeg hende i Drømn1e, jeg- synes, hun er kommen i
Ulykke for min Skyld, og da fortvivler jeg. —- Ikke
saaledes burde jeg have brudt vor Forbindelse; jeg burde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
