Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den magiste Nogle. 225
gaaet til hende, givet hende Nøglen tilbage, viist mig
som en Ven, ikke som en Fiende, og sagt hende et ær-
ligt Farvel. Hvad jeg nu gjorde, var ikke mandigt, end
sige ridderligt, ja ikke engang tnenrreskeligr."
Jeg kunde saameget mindre trosie Rudolph, som
jeg selv ofte i Stilhed havde tænkt noget Lignende,
men jeg segte saa meget muligt at være om hain og
afværge hine natlige Vandringer.
En Aften da vi Arm iArm gik hjem sammen,
sagde han til mig: "Det er idag Jeevndogn, just et Aar
siden jeg første Gang besøgte Autas Bolig. Tjen mig
i at gaae der forbi med mig." — Jeg gjorde saa, men
da vi vare komne til den rede Mutte- rev han sig løs
fra mig, ilede hen til den lille Dør, bankede paa den,
og da der ikke var mindste Tegn til Bevægelse indenfor-,
lagde han Munden til Nøglehullet og raabte med derm-
pet Resi: "Aural Anta! lad Omar blot een eneste Gang
aabne mig denne Døt, giv mig blot et Tegn at Du
tilgiver mig, og at jeg intet Ondt har tilføiet Dig."—
Intet rette sig derinde. Kun med Møie sit jeg ham
bort fra Døren, og glad ved at ingen Forbigaaende
havde bemærket dette Optrin, sogte jeg at berolige ham
saa godt jeg kunde. Morgenen derpaa overraskedes vi
ved paa vort Bord at finde en Daase af et for-underligt
Udseende. Den saae chinesisk ud, var af et Metal som
lignede et Slags Erts, og paa Taager laae i ophævet
Novellcr l. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
