Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Deri magiske Nogle-.
Arbeide en Sølv-Sphinx. Rudolph greb den hurtigt
og aabnede den. Jnden i den var en mindre Daase as
fiint bøieligt Bly, som det der sindes iTheekasser, den
var næsten at aabne som en Brevtaske. Jndelt i denne
laae et lidet Brev, som Rudolph med Begjærlighed ud-
soldede, og læste Følgende:
"Hvorfor kalder Du paa mig? Grusomme, utak-
nemmelige Menneskes Hvorfor har Dit kastet den Nøgle,
jeg betroede Dig, ned til det gyselige Sted, hvor ingen
menneskelig Haand tør vove at hente den? Viid, at
til denne Nogle var min Skjmblte bunden, min Ro og
Sikkerhed."
Jeg vil ikke prøve paa at afmale den Virkning,
som disse Ord gjorde vaa den allerede i Forveien ulyk-
kelige Rudolph. Jeg selv blev efter denne Aften saa
urolig og adspredt, at jeg kun med største Møie kunde
besørge mine Forretninger-. Rudolph var ikke mere istand
til noget Arbeide; hele Dagen gik han i dybe Tanker
opog ned ad »Guliiet, og saasnart det mørknedes, ilede
hait tll det ulykkelige Sted, hvor han havde kastet Nøg-
len, som han ledte efter som en Vanvittig, og derfra
til Auras Bolig, hvor han med Munden for det om-
talte Roglehul tabte sig i forvirrede Klager og Bønner
om at erfare det Sted, hvor Nøglen kunde findes. Jeg
formaaede ikke at afholde ham fra disse frugteslose Fore-
tagender, men kun at følge ham paa hans natlige Teg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
