Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Deri magiste Nogle.
Viis mig den!" —- Derpaa leverede han ham sn uhe-
tog sin Signetting af, og rakte ham den, hvorpaa han
sagde: "Jeg er saa vel tilmode, Gud være lovet! nu
troer jeg at jeg kan sove." — Han foldede Hænderne-
lagde sig som til at sove, og var om faa Minuter sovet
sagte hen i den Søle, hvorfra man ikke mere opvaag-
ner tit en jordisk Dag. Rudolph kyssede endnu engang
hans kolde Haand, overlod derpaa de nærmesteForholds-
regler til den troe Zacharias, hvorpaa Rudolph og jeg
forlode dette Hurts, hvor vi havde medt en saa høist
uventet Skjæbne.
Da vi befandt os under den frie Himmel, var det
for os som om vi vaagnede af en Drøm. — Vi kunde
i Begyndelsen kun med afbrudte Ord udtrykke vor For-
undring. Rudolph sagde endeligt "Besynderlig hjerte-
gribende var mig Zacharias Skildring af hans gamle
Herres Tilstand. Jeg synes, jeg burde strax have gjær-
tet at det maatte være denne ulykkelige Mands Blod-
som randt i miste egne Aarer. Saaledes som han, har
ogsaa jeg vandret om saa længe, forfulgt af Uroligyedens
Furie. ——— Men nu til Aurai — Hvor er jeg angst for
maaskee at komme forsilde, og lide Skibbrud midt i Hav-
nen." Vi ilede nu til det velbekjendte Sted, uden at
vexle noget Ord. Da vi kom til den rede Munt- over-
faldt der mig en aldrig følt Nysgjerrighed efter ars-titte
ind i dette mystiske Opholdssted, og da Rudolph stakh
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
