Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deri snagiste Nogle-. 245
Nøglen i Døren, stillede jeg mig lige sor samme med
opspilede Øine, for at see lidt as den dunkelt oplyste
Gang, sor at opdage om Qmar var det, eller om mu-
ligt at see et Glimt as Aura selv. Men ligesom Ru-
dolph vilde aabne Dyreri, fløi en ulytsalig Fer mig lige
ind i det ene Øie. Dette forvoldte mig en saa sem-
sindtlig Smerte, og gjorde mig saa fortumlet, at jeg
maatte sætte mig ned paa en Afviser ved Muren, og
først i det Øieblik Rudolph var kommen tilbage, og stod
ved min Side, lykkedes det mig at stille mit Øie sra
den ubudne Gjæst og komme igjelt til mme Sandser-.
Rudolph fortalte mig nu paa Hjemveien at Anta, ganske
mod al Sædvane, havde modt ham i den lange Gang-
og selv modtaget Negleti af hans Haand. — "Ieg tak-
ker Dig," sagde hun, "jeg skal altid takke Dig for Dit
Mod og Din Kjærlighed. Jeg forlader nu dette Land-
jeg er lykkelig. Held og Glæde ville ogsaa solge Dig.
Jeg siger Dig Farvel." Med disse Ord rakte hun ham
Haandeti og lukkede ham derpaa selv ud af delt lille Don
— "Nu," udbrød Rudolph: "nu serst føler jeg mig
fri og let. Hvor jeg. er lyksalig! mit Hjerte kan ikke
ramme denne Salighed! jeg synes, jeg kunde gjerne døe
as Glæde. Tænk Dig dog min Henrykkelsn Paulilie
er ikke misi Sestetl Min Faders Aand tilgive mig
min««glade Stemning, samme Time jeg lkommer sra hans
Dodsseng, men gid hans saae midt Taknemmelighed! J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
