Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Us-
Slcegttstab og Djævelskals. 31
Fjerde Capitel.
Gjensytket.
Med ubeskrivelig Glæde blev Robett- efter saa mange
Ilatss Fraværelse, medtagen as sin Fader; og begge To,
lyksalige ved den Følelse, at de i dette nærmeste og hel-
ligste Forhold tillige eiede den fortroligste Ven, udoste
allerede den sgrsie Aften deres Hjerter for hinanden, og
Commandeuren meddeelte sin Søn Haldorfs Plan, og
den han selv havde lagt. Den blotte Lyd af Rosines
Navti, denne Lyd, som-i saa lang Tid ikke havde naaet
Roberts Ork, bragte ham i synlig Sindsbevcegelse. Dog
svarede han med temmelig Rolighed: "O min Fader!
erindrer du ikke mere hiin Samtale om denne Gjenstand-
den sidste Aften inden milt Reise? Hvad jeg dengang
sagde, er endnu min Mening. Den Rosi11e, jeg i hiint
Øieblik ærede og elskede, er død for mig. Vor tause
Kjærlighed, sor hei,».for sand til at behøve de alminde-
lige Ord og Talemaader, har hun forraadt, for at føie
en urimelig Fader. Hvad siger jeg? Sit eget skjønne,
rene Væsen har huii nedvcerdiget- stjwndigen bortkaster.
O Guds naar jeg tænker tilbage paa denne unge Pige,
endnu halv et Barn, saa let, saa munter, og dog saa
selvstændig! ’«’Hendes unge Sjæl var prøvet Guld.""
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
