Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægtskab og Djævelstab. 49
mit Hjerte vilde driste. Jeg maatte ljastig græde, og
folte ea usigelig Medlidenhed baade med hatii og mig
selv. Men med Eet saae jeg Lys i de sidste to Værelser
i vor Fløi, der ere adskilte fra de andre ved en lille
Galig og en Bagtrappez (.Hr. vott Grktnau beboer dem
nu; de stode den Tid nbenyttede). Der blev bestandig
lysere og lysere. En ubegribelig Skræk greb mig; det
var mig som en grceSselig Anelse. Endelig kotit en
Pige, og talte sagte med min Bedstemoder, der venlig
nærmede sig til mig, tog miir skjælve11de Haand, ozj
sorte mig taus gjennem alle Værelser-tie over Gangen til
hiint oplyste Kammer, hvor jeg til min Forbauselse
fandt et Julen-as fuldt as Lys og smaa Julegaver. Min
Angst vilde nu rimeligviis have veget for Glæde, ont
jeg ikke ved Siden af det glimrende Træ havde seet et
Vaseii, der alt sor meget lignede dem, jeg mindst kunde
taale at forestille mig. Man havde nemlig meget smukt
ndkltrdt en stor Drikke med Vinger og gjennemsigtige
Gevant, som det Englebarn, der pleier at være Børn
det Kjærkomneste ved Juletider. Denne sordtervede mig
hele Glæden; jeg skjælvede og græd, og kunde den hele
Aften ikke blive Herre over min overspændte Phantasie.
Jeg var alt elleve Aar, og stammede mig selv over
miit Opsvrselz og da min Bedstemoder senere under sire
Øine udspnrgte mig, bekjendte jeg« og udtalte sor fsrste
Gang Alt hvad der saa længe havde sormorket min stak-
Noveller ll. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
