Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Slægtskab og Djævelstab.
Qvist sørgelig var den Tilværelse, der nu begyndte
for Nosiiie. Eduard havde virkelig en god Villie til at
forandre sit Levnet; meii hverken han eller Rosine havde
betænkt, ved hvilke Midler et saa stort Foretagende kunde
lettes. Det huuslige Liv, stille Beskjeftigelser vare hain
fremmede og ubehagelige. Hans Opdragelse var forsonet;
han havde ingett andeki Dannelse, end den, som hans
forrestett gode Natttr havde kunnet give ham. Naar
han om Afteneit kom hjein fra sine Forreminger, haa-
bede haii at finde Moersiab i siii unge Kones Selskab-
tnen det var umuligt for hende ak opmuntre ham, thi
ingen af de stille Rydelser, som vare hende kscere og til-
vante, havde mindste Tillokkelse for ham; og Kjærlig-
heden, der seet-net saa mange Uligheder- oplosie ikke
denne Forbindelse-3 Dissonanser. Den grueligste Kjed-
sommelighed, et til Fortvivlelse gt·cendsende Jldebefindende
greb dem Begge, og, skjemdt intet ondt eller bittert Ord
nogensinde blev vexlet imellem dem, steeg Rosines Frygt
for hans Selskab til en saadan Grad, at naar hun blot
hørte hans Trin, naar hatt kom hjem, var det sont en
’ kold Haand greb hendes Hjerte. Alf Medlidenhed med
dem Begge søgte htm at deilige større Afvexling i deres
daglige Liv: Huti bad ofte Selskab, hine formaaede sin
Pland til at tage Deel med hende i allesiags For.lystelsei·.
Men alt dette sorekont hani tomt og glædeslost. J den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
