Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægtskab og Djævelskrili. 61
Omgang, som hutt sandt interessant, følte han sig tvun-
gen og tilovers.
Engang gav hun efter for hans Ønske, at bringe
nogle af hans gamle Venner til Huset. Hendes Næt-
varelse, sagde han, vilde lære dem bedre Sædet«, og
forhindre hvert Udbrud af vild Lystighed. Et Par Gange
gik dette godt; man spillede Kort, og morede sig; Eduard
var er andet Menneske i denne Kreds. Rosine glædede
sig derover-. - Een snart ndartede disse Sammenkomster
til de oildeste Bacchanaler. Man spillede høie Spil, de-
rufede sig, kom i Klammeriz —- aldrig havde den fiint
opdragne Rosine tænkt sig saadanne Optttm — Ene
mellem disse af Viiti og vilde Lidenskaber ophidsede raae
. leend, var hun ude af sig selv af Skræk, og flygtede
til sit Cabinet, hvor hine lukkede sig inde, og sad hele
Natten skjælvende og grædende. En Nat gik det saavidt,
at de med stærke Slag sloge paa hendes Dør-dog gjorde
en saadan Larm, at hendes Fader, som hørte det i sine
langt fraliggende Værelset-, stod forskrækket op, og blev
Vidne til denne Scene.· Den næste Dag lod han Ednard
kalde til sig- og gjorde ham velfortjente Bebreidelfer«
Fra denne Time af saae Rosine aldrig mere noget til
den vilde Har. Men dele ulykkelige Eduard var nu
ikke mere tll ak redde. Man saae ham nu sjeldeit hjemme.
Rosine boede ganske for sig selv i et Par afsides Værel-
ser, hvor hun hver Nat mod Morgenslunden med Skræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
