Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familien Polonius. 33
Ja der var første Gang· at jeg solte mig ulykkelig-
den Dag da Du sagde til mig,· at Du havde saaet
Brev sra Angusta, at him ønskede at hendes yngre
Søster, som hun neppe havde seet og slet ikke kjendte,
maatte opholde sig en Tidlang ihendes Hurts3 at Dit
samthkkede i hendes Ønske, og vilde ar jeg skulde til-
bringe er Aar i Kjobenhavm Jeg fortvivlede, jeg kunde
ikke tænke mig at leve langt fra Dig. Min Søster
var mig fremmed, jeg havde kun seet hende staae Brud
og ved de paa hendes Bryllup følgende Festligheden
Det var syv Aar siden; jeg var-dengang kun elleve Aar;
hendes Skjønhed, hendes pragtige Klæder, det hele korte
Ophold med Dig inobenhavn- svævede dunkelt sor min
Indbildning, som en længst forsvunden Drøm, der nu
mere ængstede end tiltrak mig. Erindrer Du, hvorledes
min Graad og mine Klager bleve afbrudte ved en·heel
Skare as Godsets Folk, som med Forvalteren i Spidseir
bade om at komme ind sor at vise Dig noget Mærkeligt?
Og at de derpaa kom med den store, vidunderlige Usle-
som i den stærke Storm om Natten var falden ned i-
den store Lade, og som deri gamle Christen Jensen vilde,
skulde brænde-B levende, da han paastod, det var ingen
naturlig Ugle? Jeg kan endnu see det stakkels Dyr,
der saae saa ulykkeligt ud, og lukkede sine Øine sor der
saarende Dagslys. Da Du befalede, at den, langt sra
at brændes, skulde sættes ud i der høie Cgetree, hvor
Novekler lil. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
