Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familien Poloni115. 53
at Kammer, Fare og Vesvcerlighed havde efterladt Spor
i hans Ansigtstræk, og med deres kolde Hænder beroer
hans Isse, saa et sog andet Selvhaar glimrede mellem
hans sorte Lokker-. Men naar han talede, foryngede han
sig ganske; hans Physionomie blev yderst levende og be-
vægelige, alle Følelser malede sig derpaa, hans dunkle
Øine lyste som Stjerner-, hans hvide Tænder skinnede
som Snee, og en særegeii Gratie spillede om hans Mund
og ledsagede alle hans Bevægelser-. Jeg var-denne Af-
eeii en stum Persoiix dog vidste han, jeg veed ikke hvor-
ledes, at vise mig at jeg ikke var ubemærket af ham.
· Min Svoger sagde: "Nu behold·e vis’Dem dog iblandt
os?" —" "Ja," svarede han," min Hensigt er at ende
min stormfulde Dag med en stille Afteti i mit Fædi·e-
land. Ak, jeg forsikkrer Dem, det har imangk et Øie-
blik varet mig en kjær Tanke, at jeg endnu eiede en
lille Plet Jord i Danmark, og at min gode Skjæbne
havde bevaret mig den gamle Ven, jeg har paa mit
Gods, uden hvis kloge Vestyrelse deraf jeg ikke kunde
beholdtdet under saa lang en Fraværeise. Jeg agter
ogsaa nu at anvende Alt hvad jeg har tilbage af Kræf-
ter og Formue paa at forbedre og forskjønne det, uden
derfor ganske at forlade Kjobenhav11, som jeg sskx igjen
med en Glæde, jeg ikke kan beskrive." — Disse Ord
opmuntrede os Alle, min Svoger grebi sit Glas og raabte:
’Ru saa ville vi ogsaa klinke paa et langt og lykkeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
