Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fatniiiesn Polonius. , 59 «
Sandhed-! dersom Weyse havde«tnange saadanne Ende-
reise, da ssnlde man ikke kænger sige, at denne store
Kunstner stod saa høit over sin Tidsalder, at· hans Toner
ikke kunde naae ned til den." Hvor satte jeg mig tryg
bag denne Ridders Skjold! hvor hævede jeg mig som
deri svage Vedbettd, der siynger sig om det stærke Træl
al Følelse af at vare ene og forladt, forsvandt for en
ubeskrivelig Ro og Sikkerhed. — Min Kjærlighed lig-
nede i dette lykkelige Foraar de nskyldige Blomster- som
denne Aarstid udkleelkker: de dusre sodt, deres Farver
ere svage, de ere nden Torne. Jeg følte mig saa rolig,
jeg behøvede Intet til min Lykke nden at see ham, at
elske ham; jeg forlangte neppe at han skulde nære lignende
Følelser for mig.
Da Sommeren kom, gjorde Horatio undertiden
smaa Reiser til sit Gods, men kom næsten altid tilbage,
førend vi ventede ham, og da tilbragte han næsten alle
Ilstener i vort Huus, og ofte med Augusta og mig
alene, thi min Svoger gik igjen sin vante Gang i Klub-
ben, og vor øvrige Cirkel havde Sonttneren adspreder;
kun Bernard blev os tro, og ogsaa Laertes vendte ofte
tilbage til Byen og os. Naar Veiret tillod det, bragte
Hotatio sædvanlig en Vogn med, og indbod— os til smaa
Lysttoure i de skjønne Egne, som i en lille Frastand om-
give Kjobenhavn. Undertiden gjorde En af de omtalte
Hnnsvenner os Selskab, undertiden vare vi ene med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
