Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familien Polaniils» 61
saadan en deilig Steenl" — "Jeg vilde ikke engang vove
at soreslaae dette Bytte," svarede han, "dersom De ikke
eiede mangen anden Erindring af Deres Moder; thi
det har jo fra hendes Barndom af været hendes Mund-
kopperz og saae De ikke, med hvilken veemodig Henrykx
kelse den gamle Bernard gjenkjendte og betragtede dem-
da de forledm Dag hceiidelsesviis stode paa Bordet?"
— Augusia indgik Handelem og Horatio tilføiede: "Men
endnu een Godhed maa De vise mig: Bernard boer jo
ganske-nær ved Dem; De selv og Frøken Clara maae imorgeii
tidlig bringe ham denne Gave som en Forcering sra dem
Begge, at den gamle Mand maa begynde, sit nye Aar
med et kjært Minde om sin trofaste Kjærlighed og sine
Venninders Opmærksomhed."
Det var en rorende Scene sor mig, da vi næste
Morgen ndsorte Horatio’s Ønske. Den gamle Bernards
Forundring over vort Besøg, hans Henrykkelse over vor
Fata-ring, haiis simple Bolig, hvis eneste Prydelse var
to Silhouetker as Dig og min Moder, omgivne med smaa
Krandse af Evighedsblomster — alt Dette bevægede mig
dybt. Han gjorde os selv opmærksomme paa disse Skyg-
ger af vore egne Siirrmeste, og udbrod ibegeistrede Lov-
taler, hvori han anvendte paa Eder begge et Versaf
en ældgamtnel Vise, og sagde om min Moder (men det
kan ikke gives uden paa Fransk): "Eile avojt mere lee
dennes-’ 7245 jit Tage-er Evnen-ege, et volro tante avoit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
