Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Farnilien Polonins.
der har han handlet imod mig og Mine, og det er saa-
meget tosvcerdigere, som han slet ikke mere eier nogen
ualmindelig Formue. Hals er ikke nær saii rig som On-
kel Polonius, der mister sin Nattero, naar han maa
. vente otte Dage paa et halvt Aars Huusleie."
Mod Enden as demie skjønne Sommer hændte det
sig, at Augusta og jeg vare med Hoeatio kjørte ud til
Sorgensri, og i disse mine Yndlingsegne satte vi os,
i Nærheden as Brede, paa en Høi, ved hvis Fod der
paa den ene Side vare Kommer-Fer- gjennem hvilke der
slyngede sig en Sti, som tabte sig i det høie Korn og
mellem de iBaggrunden liggende Hus·e. Solen var nær
sin Nedgatig» Vi sad alle Tre tause. Endelig vendte
Horatio sig til Augusta, og sagde: "De har flere Gange
spurgt mig, min Frue, om ·Grunden til at jeg var ble-
ven en stakkels eensom Fugl. Dette Sted hvor vi sidde-
denne Belysning as Astenreden, gjenkalder mig saa le-
vende en Scene af mit Ungdomsliv, at jeg beder Dem
om Tilladelse til at fortælle Dem samme, som er Slags
Svar paa hine Sporgsmaal." Han fortalte os nu,
hvorledes han som et ganske ungt Menneske havde sor-
elsket sig i en Pige, som han havde lært at kjende et
Sted «paa Landet, hvor han ofte opholde sig- hos en
Præst, der sordnm havde været hans Larerz at han i
lang Tid havde anseer hende som sin Forlovede, men
ester hendes udtrykkelige Ønske havde holdt dette Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
