Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Familien Polonius·
og deiligt; og piilsnart, alt for snart for mitie Ønsker-
gik Farten til Bellevue, hvor et Middagsmaaltid ventede
os. dunterhed, Linie og en uforklarlig Behagelighed
omsvcevede Bordet, medens det Hele sorheiedes ved en
festlig Taffelmusik. — Da vi kjørte hjem, var det den
skjønneste Aften, Stjernerne tindrede ned paa den lyse
Sneevei, Hestenes Bjcelder lode gjennem den tause Nat.
Horatio sad bag paa Kanen, han var mig saa nær, jeg
syntes at føle hans varme Aande. — Du veed, hvor
den stjernefulde Himmel altid har beskjæftiget mig,— den
blev ogsaa nu Gjenstanden for vor Samtale. "Jeg har
hork," sagde jeg, "at vor Jord og Planetertie muligviis
kunne vaere Stykker, der have løsrever sig sra Solen,
og nu dreie sig, ligesom lasngselsulde, om deres Udspring-
Det er nndertideti faldet mig ind, om det ikke kunde
være muligt at vi selv, i en Sjælevandring, af en andeti
Natur end den, Jndianerne antage, kunde leve et Men-
neskeliv paa hver af disse Kloder? Og jeg har tænkt i
min Enfoldighed, at det i saa Fald var rimeligt, at vi
da havde begyndt paa Uranus, og i bestandig mindre
Cirkeigange nærmede os vort Udspring Solen. Og da
Aaret jo bliver længere, jo fjernere en Planet er sra
denne, og man jo altsaa vel kunde antage, at Udviklin-
gen var langsommere og Livet længere og mindre fyrigt
paa disse dunklere Kloder, saa kunde man jo vel fore-
stille sig, at vi i et bestandigt’ kortere, meti indholds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
