Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familien Poloiiius. 733
nyde mict bedste Trøst i min lille Jsidores uskyldige Sel-
skab. De stille Aftenen jeg tilbragte med hende allene, I
vare en Lægedom sor mit syge Hjerte; ogsaa den lille
Lydia (som jeg med Urette kalder lille, da hun næsten
er ligesaa stor som jeg) kom, naar hendes Moder var
ude, gjerne op til mig, og udgjorde den tredie Person
i vor Astenundetholdning. Det er en hjertensgod Pige,
nied et deiligt Ansigt. Skjøndt htm kun er tretten Aar,
er hun som en yndig lille Moder sor sme smaa Sød-
skende; og med disse maa man see hende, for at faae
hende kjckr. ’
Min Fødselsdag var et lyst Punet i denne for mig
ofte mørke Vinter-. Hotatio havde indbudeg os til en
vinterlig Fest. Hans Fiinhed og Opmærksomhed fortryl-
lede mig. Om Morgenen, da jeg kom ind i mit Kabi-
net, sandt jeg det prydet med de deiligste Blomster-
sande Vidnndete sor denne kolde Aarstid. Ved Sideti
af Theebordet stod paa Gulvet en stor Kurv, fuld as
Legetei, Billedboger og allesiags smaa Gaver til Jsik
dore; ogsaa til vor Stine fandtes en Fotcering, for at
ogsaa hun skulde helligholde min Fødselsdag. — Mod
Middag indfandt han sig med en heel Skare as smukke
Kaner. Onkel og Tante Polonius med deres ældste
Børn, Laertes, Beroardog endnu Nogle as vore. Be-
kjendte vare med l Toget. J Spidsen for dette sad
Din lykkelige Clara i Horatios Kanex Veiret var klart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
