Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familien Polonins. 85
at gaae ind, for i Eenrum at see hende endnu en-
gang. Det var Aften, Maanen skinnede ind, og oplyste
for sidste Gang den yndige Skikkelse. Jeg tog Sloret
as hendes Ansigt og trak et ,Gardiii fra Vinduet, sor
ret at betragte de elskede Træk. Men, o Gud! hvad
kali asmale miir Forfærdelse! Jeg sandt disse sode Træk
forandrede, den slumrende Engel var bleveii et Lig.
— En uendelig, rædselsnld Smerte greb mig; og det
var neppe jeg kunde naae heri til en Stol, hvorpaa jeg
skjælvende kastede mig. Med Eet aabnedes Døren, og
Horatio kom hurtig ind. Han syntes forskrækket over
min Tilstaiid, men fattede sig og sagde: "Deres Svo-
ger er «nde, deres Søster sovet; tillad at jeg maa følge
Dem op paa Deres Værelse, og tilbringe en Timestid
hos Dem." Styrket ved hans Nærværelse, reiste jeg
mig, og støttet paa hans Ami, naaede jeg mit Cabinet.
Lampen var allerede tændt Paa det lille Divansbord, og
ved Siden af den stod Kurven fuld af Blomster-. Ho-
ratio førte mig til Sophaen, og satte sig selv paa en
Stol ved Siden. Han tog miit Han-Id, og sagde be-
væget: "Elskelige Claral ikke saaledes, ikke med denne
skumme Fortvivlelse maae vi sorge over de lykkeligere El-
skede, som naae Havneit førend vi; mest med siille Taa-
M, med from Taalmodighed maae vi overgive os til
denne Smerte, som kun tilhører Kjærligheden, og ikke
blandes med Angst og Bitterhed, som saa mangen anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
