Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familien Polonius. 109
tilstaae Deres Kjærlighed til mig, som mine brændende
Blikke og Breve visseiig mene at have fortjent." Da
Lydia endnu Intet svarede, sloi Fru Polonius hen
til hende og rev Shawlet fra hendes Hoved og —-
O Forseerdelsei — Ikke Lydia, men Frøken Hedevigs
yngste Broder-, en vild Dreng paa en tretten, sjorteii
Aar, sprang med høit Hurrastrig iBeirer, og med høie
Spring og umaadelig Latter foer han om i Stuen, løb
mod Bordet, saa Glas og Blomster stoi klingrende sam-
men, og under denne Cavaleade rev han den smukke
Silkekjole og al øvrige Herlighed as, kastede det paa
Gulvet, sprang over det, og ud gjennem Havederen,
i det han raabte: "Frøken Lydia kan De lcenge lede esrer."
Vi stode Alle som sorstenede. Frii Polonius og
Præstekoneii havde allerede lobet Huset rundt, og kom
aandelose tilbage, skrigende: "Lydia er borte, hun er
intet Sted at sinde." Vi løb nu Alle hver stn Vei og
kom tilbage med nsorretrer Sag. Det var, som om
den fælleds Sorg havde bragt vort indbyrdes Fiendskab
til at tie. Til Herregaardeii var naturligviis vor første
Galig. Den ældste Junker og Frøkenen vare taget til
næste By sor at besøge deres Tante, men man ventede
dem hjem inden Aftes-. As den yngste Uglspil var intet
Andet at bringe ud, end at Onikleedningen var et Spøg,
som hans Søster havde soresiaaet ham, og asralt med
ham for slere Dage siden. Mod Asken kom Hedevig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
