Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Familien Polonius.
ile ud af Værelset, Præstekonen holdt hende velvilligt
tilbage, og sagde: "Jeg skal nok hente hendes hun bad
om at maatte fatte sig lidt iEenrrnn, det var jo ganske
billigt; nu skal jeg paa Øieblikket komme med hende."
Hun gik, og blev temmelig længe borte; endelig kom
hun tilbage igjennem en anden Der, som hun lod staae
aaben, og sagde forneiett "Jeg gaaer op og ned, og
leder efter Frøken Lydig, og saa sidder hnn her i Have-
siuen." Vi gik Alle derind. Midt i Stuen var dækket
et ziirligt, med Blomster prydet· Botdz l en Krog sad
Lydia i al sin Confirmationspynt, med sit Shawl kastet
over Hovedet, faa det ganske bedækkede hendes Ansigt-
og hængte langt ned til Gulvet. Min Fætter nærmede
fig beskedent, og sagde inderlig bevæget: "Kjære Lydial
De veed, jeg elsker Dem, og skjøndt jeg herved erklærer-
at De aldrig har givet mig mindste Tegn paa Gjenkjær-
llghed, kan jeg ikke berolige mig eller forlade Dem,
førend De her i Deres Forældres og disse øvrige Per-
soners Nærværelse har erklærer, om De uden Trang-
med et frit og fornøiet Sind, giver Hr. Ottavio Deres
Haand. Jeg besværger Dem i Sandhedens Navn, ved
Alt hvad det er helligt, ikke at nægte ham og mig denne
Erklcerlng." Jntet Ord, ikke mindste Tegn forraadte
at Lydia hørte hvad han sagde. Nlt stod Herr Ottavio
frem, ag sagde: "Frøkenl jeg troer at forklare denne
Taushed til miri Fordeel. Behag at beeere mig med at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
