Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Familieii Polonius.
søge mig?" — Min Lydias skjeniie, rene Sjæl henrev
mig ganske; hendes Forsikkring, aldrig at ville forlade
fm lille Pleiebatrer, ude-I i det Tilfælde at husk kunde
overgive dette Barii til dets egne Paarorende, forøgede
miii Agtelse for hende. "Lad os vcere dette forladce
Barns Fader og Moder," sagde jeg: "giv mig Deres
Haand, elskede Lydia, og lad os som Ægtefolk fremstille
os for Deres Forældre, og saaledes binde Munden paa
al Bagvaskelse, ende hver for Dem fornErinende Mis-
tankel" — Lydia var rørt, huki tilstod at hun elskede
mig, men asslog bestemt, uden sine Forældres Samtykke
at solge mig til Alteret.
Jeg forblev bestandig i Lydias Nærhed, og saae
hende daglig. Et inderligt Venskab forenede hende hver
Dag neiere med Datteren i".Huset. Disse unge Piger
arbeidede sammen, læstesamrne11, sang mkd hinanden,
pleiede. og sørgede for det lille Barn, som Lydia med
største Omhu og Besvwrlighed opklcekkedr. Hiiii sagde
engang: "Paa hendes Toi stod et J; jeg kalder hende
Jsidore, efter en lille afded Consine somt jeg elskede
hoik."
Saaledes vare tre Uger omtreiit forløbne, siden
Lydia kom til Madame Rosen. Af Frygt for vrange
Domme og Mistydninger, som og amehed for Lydias
Rygte, havde denne gode Koiie ikke kunnet bestemme sig
til noget Skridt der kunde llede tll at opdage Barnets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
