Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familien 5polonius.’ 121
Forældre, der efter al Sandsynlighed kun ved et ulykke-
ligt Tilfælde havde mistet det, ikke forsætlig givet det
sra sig. At noget Saadant dog burde skee, indsaae vi Alle.
Neppe otte Dage vare forløbne, siden jeg sandt
Lydia igjen, da det engang hændte sig, at medens Lydia
og Jornsrti Raseri i en anden Deel af Værelset vare
beskjæftigede, sad jeg ved Barnets Vugge, og betragtede
det med Velbehag. Det slog i det Samme sine Øine
ov, og hvor blev jeg srapperet as dets Lighed med Lydial
Disse usædvanlig dunkle Øine, dette særegiie Øiesyn,
denne ganske ualmindelige Mund, det var Altsammen
hendes! saadanne udmærkede Familien-erk, at de endogsaa
hos et saa lidet Barn vare kjendelige. "Jeg drommer,"
sagde jeg til mixj selv: "Det er en Forblindelse, et Spil
af min Phantasiez" men bestandig vendte jeg paanye
mine Øi11e til den lille Pige, Jog bestandig blev jeg gjen-
nembotet as det samme Syn. Det var Aften, jeg gik
strax hjem, og ester en søvnløs Rat, hvori jeg bittert
bebreidede mig min uværdige Mangel paa klippesast Tro,’
til den Elssede, svang jeg mig ved Daggry paa min
Hest- og da jeg erindtede at det just samme Dag var
Indvielsessesten af Som Academie, red jeg derhen, sor
ved dette hoitidelige Stjit at glemme det lille Barneansigt,
der bestaitdig svævede for min Indbildning. Og virkelig,
mine smaalige Tanker, mine skinsvge Plageaander fløi
bort som«Natugler ved Dagens Komtne, da jeg traadte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
