Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deri lille Kirke-i. 149
af aandelige Gaver. Man kunde ikke uden Forundring
see den store Livlighed som saa overordentlig contrasterede
med hans sammenkrympede Legeme, og de brændende
Øine, de bevægelige Træk, som, naar han talede, opli-
vede hans blege Ansigt. Der var umuligt at kjede sig
med ham. En Rigdom af Tanker og Følelser spillede
nophorlig i hans Samtale, og et silnt Galanterie, en
besynderlig Takt og Gratie i hans Omgang gjorde detr
tiltrækkeiide selv for dem som ikke forstode at gjøre sig
Rede for disse Fortrin. Karen forstodat skjønne derpaa.
Hr. v. S. var hele Formiddagen beskjæftiget. I de
korte Vinterdage nwdtes han først med Karen i den
smukke Spisesal, hvor et stedse festligt og elegant dæk-
ket Middagsbord modtog den lille Familie, der, foruden
Tanten, som oftest forogedes med et Par as Egnens
fornemste Embedsmiend, Præsten og Andre. Disse Maal-
tider forstod Hi-. v. S. at krydre ved et stort Talent til
at være en behagelig Vert og ved disse smaa Yttringer
i Samtalen, som ere Intet, naar mem betragter dem
nøie, men som forskjønne Øieblikket, der føder og til-
intetgjør dem, hvorfor man medrette kait ligne en saae
dan Samtale ved-er Fyrvietkeri. De lange Aftenen
som de ofte eensomt tilbragte i Karens Cabinet, glede,
hurtigt og behageligt hen ved en fortrolig Ild, medens-
Stormen raste udenfor, og Sneen piskede mod Anden-
eller medens Maanen skinnede i en stille Vinteraften, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
