Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Den lille Karen.
man hørte Uglens sørgelige Sang sra deri nær-liggende
Skov. Ofte læste Hr. v. S. høit for Tanten og
Karen, hvem han derved gjorde bekjendt med hidtil
ukjendte Skam; ofte udsoldede han her i stille Samtale
sin egen Aands og sit Hjertes rige Skakke. Ingen Kunst
eller Videnskab syntes fremmed for denne Mand. Hans
uheldige Legemsbygning, der fra Barndommen af havde
tillukket sor ham saa mangen Vei til Glæder, som op-
tage de Lykkeligeres Tid, havde, forenet med hans aan-
delige Anlæg og hans udvortes lykkelige Kaar, givet ham
Lyst, Tid og Midler til ganske at hellige sig Videnskaber
og Studeringer, og i den Dannelse, han saaledes sor-
skaffede sig, at finde Erstatning sor sm Ulykke.
Vinteren var saaledes hengaaetz da sik Karen en
Dag et Brev sra Hr. 21’s Familie, hvori man meldte
hende, at hendes fordums Elskede, Lieutenant H., nu
skulde have Bryllup med sin forlovede Brud, at ect civil
Post-, sont haii havde erholdt i en langtsraliggende
Provinds, gjorde det muligt for det unge Par at leve
anstændigt, og at Bryllupsdagett var bestemt om en
Maaned. Man indbod til denne Fest Har-. S. og hans
Frue. Karen blev blodrod ved at læse dette Brev. Hun
leverede det til sin Mand, og forlod Værelset. Da hun
kom tilbage, sandt hun Hr. v. S. forstemt. Hun syn-
tes endogsaa, at han saae ud som om han havde grædt.
—— Forgjceves stræbte de begge at falde ind i den gamle
Sk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
