Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20() De lyse Rættek·.
mig bort. Det var meget tidligt, jeg mødte næsten in-
tet Menneske paa min Vei. Solens Straaler skinnede
mildt paa mig. Det forekom mig, som om den og al
Naturen omkring mig gjentog Bondedrengens Hilsen.
En stille Trøst god Fred i mit Sind. Jeg tænkte med
Henrykkelfe, at jeg var elsket, gjentog i min Erindring
alle Louises Løfter-, og tilsvoer hende at holde mine til
-Deden. Jeg betragtede i Solens Straaler en Ring-
hun til Afsked havde givet mig. En dunkelblaa Steen
i denne syntes at ligne hendes skjønne Øitte, der i Nat
havde grædt saa mange Taarer for min Skyld. Jeg
gjenkaldte mig, hvor bedrøvet jeg havde sagt: "Og jeg
fattige Menneske! jeg eier ikke det Mindste at give Dig
til Erindring om mig." Hun greb da min ene Handske-
og svarede-. "Denne taget- jeg, og vil ansee den som et
Pant paa, at jeg ikke er forladt, at der sindes en Haattd
til mit Forsvar." — Jeg besluttede at bære Ringen i et
Baand om Halsen for at undgaae at vække Nogens
Opmærksotnhed med den. "Forst den lykkelige Dag, da
jeg seer Louise igjen, skal den indtage den Plads, hun
gav den. Og denne umage Handske vil jeg gjemme,
indtil jeg engang seer dens Mage. Jndtil da har
den en halv, en sondereeveti Tilværelse, et tro Billede
af mig selv"..... Udmattet paa Sjæl og Legeme
naaede jeg mit Hjem, og mod min Forventning sank en
dyb Savn ned over mine trætte Øine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
