Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De lyse Nætter. 201
Jeg vaagnede saa langt ud paa den næste Dag,
at jeg beregnede at nu maatte min Louise allerede være
gaaet ombord og timeligvlis langt borte. Om Eftermid-
dageti drev en smertelig Uro mig ud af By·ett, og det
var, ligesom en ukjendt Magt førte mine Skridt til det
Sted, hun havde forladt. Den kjære Pavillon ved
Søen maatte jeg see igjen. din Louises Tanker dvæ-
lede vist der. Da jeg kom til Lystftedet, fandt jeg, at
min velbekjendte Laage stod aaben. J Huset- som jeg
kunde see herfra, stode Vinduer og Døre paa vlid Gad,
og mig ubekjendte Folk syslede derinde, som om de flyt-
tede. Ett Fornemmelse, hvis Uhyggelighed jeg ikke kan
beskrive, overfalde mig. Nu troede jeg endogsaa At see
Secretair F. langt borte. Jeg vendte mig hurtig bort
fra mit tabte Paradiis, og gik hjem i den meest me-
lancholske Stemning as Verdeit. Disse Gjenstande, som
jeg saa ofte i Aftenbelysningen havde seet med glæde-
drukne Øine-, stode nu for mig, som om en fiendtlig
Stotni havde farer over dem og berøvet dem al Fristhed.
Jeg gik om ad Strandveiett, for at see Havet. Jeg
troede at finde Trøst ved at see den Vei, ad hvilken
Louise var draget. Men Intet, synes mig, vækker mere
den indre Længsel, som ofte uforklarlig hviler i ethvert
Menneskes Bryst, end-Haven Vølgeme ere evige Rei-
sende, deri et hjertegribende, dunkelt Sprog fortælle
om et ubekjendt Feeland, og dog saa bekjendt, at det op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
