Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Horg (hörgr) forekommer af og til i Gaardnavne, skjønt langt-
fra saa hyppigt som Hov. Selve Ordet Horg findes blot undta-
gelsesvis som Gaardnavnz i Regelen er det sammensat med vjn (i
Formerne Hörg«jn, Hörgjnj, nu almindelig skrevet Horgen). Disse
Navne kunne efter Ordlyden have sin Oprindelse deraf, at der paa
Gaarden har været en Hørg (et Stenalter, se ovfr. S. 193) for Gu-
derne, eller at Gaarden har tilhørt en saadan Helligdotn. Om denne
Forklaring er den rette, er dog vel tvivlsomt Ordet hdrgr har
ogsaa Betydningen Fjeldtop, Fjeldknat· J denne Mening findes
det i adskillige Fjeldnavne paa Vestlandet, og det er vel sandsynligt,
at det er at forstaa paa samme Maade i de fleste af de Tilfælde,
hvori det er brugt til Dannelse af Gaardnavne, om ikke i dem alle.
Det gamle Ord ve, hvis almindelige Betydning er helligt,
viet Sted, haves i adskillige Stedsnavne, baade usammensat og som
første Led iSammensætning (Veø, Ves et osv.). Vistnok forekommer
ves- i vort gamle Sprog ogsaa i en anden Betydning: Bolig, Op-
holdssted, men denne synes ikke at passe til de Tilfælde, hvori
Ordet findes brugt i Stedsnavne. Det tør derfor vel antages, at
de af dette Ord dannede Navne betegne Steder, der i hedensk Tid
have været anseede for hellige. Ogsaa ved disse Navne er man udsat
for Forvexling med Navne af anden Oprindelse, der nu lyde ens,
især med de mange af vjdr (Skov, Træ) dannede Navne.
Samme Betydning som disse Navne have udentvivl de med
Adjektivet hejlagr (hellig) sammensatte Navne, om hvilke det vistnok
i intet Tilfælde kan antages, at de ere blevne til i den kristelige
Tid k). Disse Navne er det imidlertid meget vanskeligt at skille dels
fra Navne, sammensatte med hella (Stenhelle) og hellir (Hule), dels .
fra de af Personnavnene Helgi og Helga dannede Navne. Navnene
Helgeland og Helgebostad (i gammel Form Helgaland og Hel-
gjbolstadr, nu almindelig udtalte og ofte ogsaa skrevne Helland,
Hellebust) kunne dog med temmelig Sikkerhed udledes af heitagr,
da Sammensætningsledene —land og —b os tad ellers kun meget sjel-
den i Gaardnavne findes forbundne med Personnavne. Ogsaa ved
Navnet Helgøen er den samme Forklaring overalt den sandsynlig
rigtige og bliver i enkelte Tilfælde fuldstændig sikret derved, at ved-
k) En Undtagelse kunde man tro at finde i det bekjendte Gaardnavn Helgisetk ved
Tl)rondhfem; men denne Gaards virkelige Narm er Blgisetr (nuværende Udtale
Elgsaeter); Forineii Helgisetv er en Forvanskning, opkommeii efter at der paa
Gaarden var anlagt et Kloster (af denne forvanskede For-11 er da igjen Klvsterets
latinske Navii sanota Sedss dannet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
