Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
at hok i ældre sydgermaniske Sprog, ligesom endnu i Tydsk, har den
mere omfattende Betydning: Gaard. Der er al Sandsynlighed for,
at Ordet engang i forhistorisk Tid har havt lignende Betydning
ogsaa i vort gamle Sprog, og følgelig er det muligt, at Hov,
hvor det er meget gammelt som Gaardnavn, simpelthen betyder
Gaarden, ligesom fra senere Tider Bø (By) og Gaard findes
brugte som Gaardnavne. Der er dog en Omstændighed, som meget
stærkt taler for Rigtigheden af at forstaa Hov i disse Navne i Be-
tydningen Tempel: at Hov i mange Gaardnavne findes sam-
mensat med en Guds Navn (Thorshov, Freyshov osv.). J saa-
danne Tilfælde «kan der naturlig ikke være nogen Tvivl om, at
Gaarden har sit Navn af et til vedkommende Gud viet Tempel.
Navnet Hov findes hyppigt iFormen Hove, der er den gamle
Dativform (Hoij). J Stedsnavne er nemlig hos os i mange Tilfælde
i Tidens Løb Dativformen traadt i Nominativformens Sted og er
bleven den almindelig brugte Form as Navnet, fordi Stedsnavnene
hyppigst nævntes med Præpositi·onen ei (paa) og andre Præpositioner,
der forbindes med Dativ. «
Foruden det usammensatte Hov (eller Hove) haves mange
Gaardnavne, der ere sammensatte med dette Ord. Som sidste
Sammensætningsled forekommer det, som nys omtalt, især i Forbin-
delse med Gudenavne. Af Navne, hvori Hov er første Led, ere
Hovin (Hokvin, Hokvjni) og Hovland (H011and) de hyppigste.
Disse og lignende Sammensætninger maa betegne Eiendomme, der i
hedensk Tid have hørt til et Tempel, som Dele af det til dettes Ved-
ligeholdelse henlagte Gods. Af disse Navne er Hovin ganske sikkert
det ældste. Det sidste Led er et gammelt Ord vin (f., i Gen. vjnjar),
der paa enkelte svage Spor nær var forsvundet i vort gamle Sprog
i den ældste Skikkelse, hvori vi nu kjende det, men gjenfindes i andre
ældre germaniske Sprog med Betydning: Græsgang. Denne Be-
tydning har Ordet vistnok ogsaa fra først i de mangfoldige norske
Stedsnavne, hvori det forekommer, oftest som sidste Led af et sam-
mensat Navn. ’
Stedsnavne, sammensatte med Hov, kunne, naar man ikke kjen-
der dem i gammel Form, meget let forvexles med Navne, sammen-
satte med Hang. Det er ogsaa ofte vanskeligt at skille dem fra de
med Adjektivet har (høi) dannede Navne. Det kan desuden mærkes,
at paa enkelte Steder de gamle Navne HoE (i Dativformen) og
Hofvin nu udtales ens, saa at man kun kan skjelne dem fra hin-
anden, naar man har Navnenes ældre Form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
