Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 20 —
■sig fra historiens virkelige guder netop deri, at han slet ikke er en
positiv gud, eller bestemt paa nogensomhelst maate, enten
teologisk eller endog metafysisk. Det er hverken Robespierre’s og J. J.
Rousseaus «høieste væsen» eller Spinozas panteistiske gud, eller
engang Hegels paa engang immanente og transcendente og meget
tvetydige gud. De vogter sig vel for at gi ham nogensomhelst
positiv bestemmelse, idet de meget vel føler at enhver bestemmelse
vilde underkaste ham kritikkens opløsende virksomhet. De vil ikke
si om han er en personlig eller upersonlig gud, om han har skapt
verden eller ikke skapt den ; de vil ikke engang tale om hans
guddommelige forsyn. Alt dette kunde kompromittere ham. De vil
nøie sig med at si «gud» og intet videre. Men naar saa er, hvad
er da deres gud ? Det er ikke engang en idé, det er en længsel.
Det er artsnavnet paa alt det som synes dem stort, godt, smukt,
Ædelt, menneskelig. Men hvorfor sier de da ikke: «Mennesket» ?
Ak, det er fordi kong Wilhelm av Frøissen og Napoleon III og alle
aeres like ogsaa er mennesker; og der har vi det som bringer dem
i stor forlegenhet. Den virkelige menneskehet viser os en
blanding av alt det høieste og skjønneste, og alt det laveste og
vederstyggeligste i verden. Hvorledes komme sig ut av dette ?
Saa kalder de det ene guddommelig og det andet dyrisk, idet de
forestiller sig det guddommelige og dyriske som to poler, mellem
hvilke de anbringer menneskeheten. De vil ikke eller kan ikke
forstaa, at disse tre betegnelser bare er én, og at man ikke kan
dele dem uten at ødelægge dem.
De er ikke sterke i logikken, og man kunde si at de foragter
den. Det er det som skiller dem fra de panteistiske og deistiske
metafysikere, og som gir deres ideer karakteren av en praktisk
idealisme, som øser sine inspirationer meget mindre fra en streng
utvikling av en tanke, end fra livets saavel historiske og kollektive
som individuelle erfaringer, jeg kunde næsten si sindsbevægelser.
Det gir deres propaganda et skin av rigdom og livskraft, men alene
et skin; ti livet selv blir ufrugtbart, naar det lammes av en
logisk motsigelse.
Denne motsigelse ligger deri: de vil gud og’ de vil
menneskeheten. Haardnakket forbinder de to betegnelser som, engang
adskilt, ikke længer kan møtes uten at ødelægge hinanden. De sier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
