Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 21 —
i samme aandedræt: «gud, og menneskets frihet»; «gud, og
menneskenes værdighet og retfærdighet, brorskap og lykke»; — uten
at bry sig om den skjæbnesvangre logik, hvorefter, hvis gud er,
ait dette er dømt til ikke at være. Ti hvis gud er, er han
nødvendigvis den evige, høieste, absolute herre, og hvis denne herre er til,
er mennesket slave, men hvis han er slave, da er hverken
retfærdighet, likhet, brorskap eller lykke mulig for ham. De kan gjerne,
i strid med sund sans og alle historiens erfaringer, forestille sig
sin gud som besjælet av den ømmeste kjærlighet til menneskelig
frihet. En herre, hvad han end gjør og hvor frisindet han end
vil vise sig, forblir dog ikke desto mindre altid herre, og hans
tilværelse indbefatter nødvendigvis slaveri for alt som er under ham.
Derfor, hvis gud var til, vilde han bare ha et eneste middel til at
tjene menneskelig frihet: nemlig at ophøre at være til.
Som en nidkjær elsker av den menneskelige frihet, og da jeg
anser den som den absolute betingelse for alt det vi beundrer og
Ægter hos menneskeheten, vender jeg Voltaires ord om og sier, at
hvis gud virkelig var til, maatte vian avskaffe ham.
Den strenge logik som tilsier mig disse ord er altfor indlysende
til at jeg behøver at utvikle denne bevisførelse videre. Og det
synes mig umulig at de berømte mænd, hvis navne jeg har nævnt,
saa navnkundige og med rette saa høiagtede, ikke selv er blit slaat
av den, og at de ikke er blit opmerksom paa den motsigelse, hvori
de falder naar de taler om Gud og menneskelig frihet paa en gang.
For at ha sat sig ut over den, maa de ha tænkt, at denne
inkonsekvens eller tilsidesættelse av Ibgikken var praktisk nødvendig netop
for menneskehetens vel.
Mulig er det ogsaa, at naar de taler om friheten, som en meget
agtværdig og kjær ting i deres øine, forstaar de derved noget
ganske andet end vi materialister og revolutionære socialister. I
"virkeligheten taler de aldrig om den uten straks at tillægge et
andet ord, autoriteten, et ord og en ting som vi avskyr av fuldt
hjerte.
Hvad er autoriteten ? Er det den uundgaaelige magt i de
naturlige love som aapenbarer sig i fænomenernes sammenkjedning
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
