Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 48 —
forhold mellem de forbigaaende og virkelige ting, at erkjende de
almindelige love som er forbundet med fænomenenes utvikling
saavel i den fysiske som i den sociale verden, og derved saa at si
sætte de urokkelige merkepæle for menneskehetens
fremadskridende vandring, idet den angir for menneskene de almindelige
betingelser, hvis strenge iagttagelse er nødvendig, og som det altid
er ulykkebringende at være uvidende om eller glemme. Med et
ord, videnskapen er livets kompas ; men den er ikke livet.
Viden-skapen er uforanderlig, abstrakt, følelsesløs, som de love, hvorav
den bare er den ideelle, reflekterte eller aandelige gjengivelse, det
vil si hjernens (for at minde om at videnskapen selv bare er et
materielt produkt av et materielt organ i menneskets materielle
organisme, av hjernen). Livet er helt flygtig og forbigaaende, men
ogsaa helt bankende av virkelighet og individualitet, av følsomhet,
av lidelser, av glæde, av længsler, av behov og av lidenskaper.
Alene det er det som, umiddelbart, skaper tingene og alle virkelige
væsener. Videnskapen skaper intet, den paaviser og erkjender
bare livets skabninger. Og hver gang videnskapsmændene
kommer ut av sin abstrakte verden, og befatter sig med levende
skapelse i den virkelige verden, er alt det de foreslaar eller skaper
fattig, latterlig abstrakt, uten blod og liv, dødfødt, likesom den
homunculus1) som blev skapt av Wagner, den udødelige doktor
Fausts pedantiske lærling. Derav følger, at videnskapen har til
eneste opgave at oplyse livet, ikke at styre det.
Et styre av videnskapen eller av videnskapsmænd kan, selv
om de kaldte sig positivister, discipler av August Comte, eller
endog av den tyske kommunismes doktrinære skole, ikke være
andet end vanmægtig, latterlig, umenneskelig, grusomt, tyrannisk,
utbyttende, ondt. Man kan si om videnskapsmændene som
saadanne, hva’d jeg har sagt om teologene og metafysikerne : de har
hverken sans eller hjerte for de individuelle og levende væsener.
Man kan ikke engang bebreide dem for det, ti det er den naturlige
følge av deres kald. Som videnskapsmænd har de bare at gjøre
i) Diminutiv av homo betyr paa latin et litet, ubetydelig menneske,
en stakkar. Anvendes i nyere sprog som betegnelse for et litet
vsesen uten legeme, tyngde eller kjøn, og begavet med overnaturlige
kræfter, som middelalderins troldmænd paastod at kunne låve.— O a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
