Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SEE SR VE dn emne =
= 2 Fr i ss mg Sme: FR Cm ERE Sa EL søs Rs rr RR
SEEREN SEERE SEES Er enes EET: Em søer an: =>
ER AER
mare ymer me
nem nomen Herdal sne Ree aen nn Fl AGERE Ser
S4…… RETNINGEN MOD DET NATURLIGT MENNESKELIGE.
Horizonten bliver saaledes først og fremmest helt
verdslig; det Hinsidige og Uvirkelige kan man ei svinge sig
op til. Oehlenschliger og Thorwaldsen ere hedenske
overfor en Ingemann og Hauch; der er noget Græsk i
Brødrene Ørsteds eller Brøndsteds Verdensbetragtning; alle
havde de vel en oprigtig Udødelighedstro, men deres Blik
og Interesse er helt begrænset til »det sublunariske«.
Ogsaa Mynsters og Grundtvigs Religion vil jeg paastaa,
var en Religion for Livet, det Hinsidige i Kristendommen
beskjæftigede lidet deres Fantasi og Tanke. Begge erklære
sig uden Interesse for Metafysik. Mynsters Talent
og Virken er — man sammenligné med. Martensen! -—
heltud psykologisk og ethisk, helt uspekulativ. Kjærnen i
hans Religion er den fromme og ærefrygtfulde Tro paa
en ledende Magt i Livet, et Forsyn, som Ærbødigheden
holder hans Fantasi paa Afstand fra. I et langt fortroligere
Forhold stod Grundtvig til sin Gud, men ogsaa i hans
Religiøsitet er Kjærnen og det Bærende Trangen til en
Forklaring paa Livet og en tryg Tro at leve paa og dø i.
Ad den Vei kom han ind i Kristendommen. »Jeg lagde
endnu (1811) — skriver han — megen Vægt paa Troen
af den Grund, at den er den eneste Rod, hvoraf et aande-
ligt Træ med livlige Safter og med stærke Grene og
deilige Frugter kan timelig opvoxe«. Og saa er det Livets
Angst for Tilintetgjørelsen, dette Kjæmpelivs krampagtige
Klamren sig til Livet, som fører G. til Religionen. Han
fremhæver i Breve til Molbech stadig den kristne Tros
Fortrin for Natufilosofien deri, at den giver sin Tilhænger
»den Frimodighed, hvormed han tør kige i Graven«; og
hele hans Kristendom forkynder sig som Livets Religion:
»Dødninggud er ei vor Drot — han er Livets Herre«, øg
"det er en Befrielse: »Dødens Drot er overvunden«, og
Opstandelsessalmen jubler: »Tag det sorte Kors af Graven«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
