Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDFORMNING AF ET ALMINDELIGT LIVSSYN. 97
ved, — en af de tørstende og redebonne Sjæle, der blot
vente paa Frelseren, for at blive hans Apostel. .Om hans
Skuffelser i Paris overfor den ironiske Schlegel beretter
Brøndsted: »For den gode Yngling, der saa inderlig gjerne
vilde hæve sig til en ædel Erkjendelse og her tror at finde
sikre Ledere, forsvinder den ene Drøm efter den anden«.
Hans Trosliv i alle Retninger hviler paa Trangen til at
tro, og han siger selv: »Det kommer ikke an paa, hvad
man tror, naar man kun tror noget, det vil sige, naar
Sjælen staar i en eller anden umiddelbar Forbindelse med
den store Verdenssjæl.« - Saaledes. skriver Mynster ogsaa
under sit kristelige Gjennembrud: »Antagelsen’ af den
evangeliske Beretnings Sandhed beror egentlig paa Trangen
dertil«. . Og navnlig Grundtvigs hele Aandsudvikling ledes
paa hvert Trin af hans Trostrang. Først vier han sig til
Oldtiden, blot af Trang til at dyrke, siden kaster han sig
i Armene paa Kristendommen, — som Molbech. rigtig
saa: fordi han maa have Afslutning paa sine Tvivl, der er
ham et Helvede. Derfor er ogsaa hans videnskabelige Forsken
helt dogmatisk, han skifter tidt Mening, men er paa
hvert Stadium fanatisk sikker i sin Sag: han manglede
Forskerens samvittighedsfulde Tvivl og Taalmod. I det
deilige Digt til Sibbern 1811 hedder det betegnende: »Ei Kund-
skab, men den høie Sjælero — maa agtes for den bedste
Himlens Gave«, og: »O! det er kvægende, min Ven, at
vide — et Ord, hvorpaa man selv kan sikkert lide.<« Og
hans Udvikling indenfor Kristendommen ledes ogsaa stadig
af Behovet for absolut Vished. Først troede han »grund-
ærlig« paa hvert Ord i Biblen og tvang sig til at aner-
kjende alt, idet han følte, »hvor pinligt det er, naar man
tror Gud, da at tvivle om noget, man dog maa formode,
er Guds Ord.« Men da han efterhaanden mærker dette
Standpunkts Uholdbarhed, foretrækker han, for Tvivl og
V. Vedel. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
