- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
132

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SES BLEER

GE RT
FESTER RER

re rr Sr rr

kreere gi, Aner gl een

132 E OEHLENSCHLAGER.

Orgelspil, og han overværede her alle Bryllupper og Be-
gravelser, Daabs- og Konfirmationshandlinger, »lærte« som
der siges i »Eremitten« »tidlig at se Menneskene i deres
Livs højtideligste Øjeblikke«. Og hans fulde, til stærke
Bevægelser trængende Sind tørster mod forstørret Helte-
liv, mod Ildormens korte, glødende Liv. Tidens Retning
mod: frit, fuldt individuelt Liv, Shakesperes og Schillers
overvældende Forbilleder, Tidens egen Højtid pege i samme
Retning. Under Jenaer-Slaget læste Oehlenschlåger Peregrine
Pickle, »som kedede mig uendelig; jeg begreb ikke, hvor man
poetisk kunde være saa triviel, naar det i den virkelige
Verden gik saa højtidelig til«. Paa samme Maade sidder
ogsaa Spielleruppræsten hjemme og agter paa »de mange
Tegn i Sol og Maane og Stjerner, der sker derude«, og
naar Livet herhjemme bliver ham for kedeligt og flovt,
»er det min Trøst at tænke mig, at med Et de forborgne
Kræfter begynde at røres og de bundne Magter bliver sat
i Frihed« og at Dommedagen da vil oprinde. Vi har set,
at der i hele Publikum paa den Tid er en Trang til Tra-
gedien.

Grundlaget for Tragedien er — efter Oehlenschlåger
— en højere, sund Munterhed; den viser det Eviges Seir,
selvom det Jordiske gaar under. Alle Muser smile vel
tilfreds i deres Skjønhed, ogsaa Melpomene: »Melankoli
og Hypokondri have — som Alt sygeligt — aldeles intet
i Kunsten at gjøre«. Selv har Oehlenschliger — ved .sit
Naturel’ og sin Lykke — aldrig modtaget den Smertens
Indvielse, uden hvilken man ikke véd, hvad Liv og Død er,
og hvilke Afgrunde Hjertet gjemmer; derfor synes han under-
tiden at lege naivt, næsten hjerteløst, med, hvad han ikke
kjender. Dyb medfølende Smerte vækker han ikke; Ind-
trykket er roligt, kontemplativt. I »Guldhornene« og
»Hakon Jarls Død« er Indtrykket ikke, Smerte, men den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free