Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRUNDTVIG I4S
Fred og God Morgen — paa Mark og paa Fjæld, —
forsvunden er Sorgen — mig pinte i Kvæld«, eller Be-
frielsessalmerne: »Dødens Drot er overvunden«, »Tag det
sorte Kors af Graven!«, eller »Historien«, hvor han af-
bryder sin Fortvivlen over Slægtens Tilbagegang, »Nei!
tie Fuglene og falder Løvet, — en hellig Fugl dog svæver
over Støvet — som over Vandene i Verdens Vaar«, (jvnfr.
»Freden«; Digtet til Fru Leth, da han har betvunget sin
Lidenskab o. a.). Den indre Kamp, hvori Grundtvig ven-
der sin Kraft ind mod sit eget Selv, er som de middel-
alderlige Munkes, hvor al Herske- og Undertrykkelsesdrift
vender sig rasende indad mod at tæmme Selvraadigheden
og kasteie Naturen i dem. " Der er en vis slavisk Trang
hos Grundtvig til at underkaste sig i blind Lydighed.
Hans Religiøsitet er i Førstningen overvejende en Trang
til at kue al Revolte i sig. Han maa dyrke Guder og
Mennesker. Jeg tror, hans første Kjærlighed paa Lange-
land var en krybende Trang til at lægge sin Bjørnenatur
for Skjønhedens Fødder.
Det er tillige — baade Kjærlighed og Religiøsitet — en
" Trang til at overvinde den ufølsomme Vildhed. Vi har oven-
for set, hvorledes den rørende Tone hos Grundtvig har til Bag-
grund, at et barskt, haardt Sind smelter og blødgjøres.
Hans Kjærlighedsdigte udtrykker en mandig, aktiv Øm-
hed, der vil værne og kæle for den Svagere. Og denne
store Angriber, der altid beskyldtes for Ukjærlighed, kunde der-
for skrive: »at leve og at elske er ét«, thi han drages altid
til det Bløde og Fredelige med en inderlig Længsel. Rør-
ende elsker han saaledes Ingemann, lader sig villig tæmme og
forvandle af ham, tillader sig aldrig en Ondskab mod ham,
værger ham for Angreb med sin Bjørnelabbe. Og i Sal-
mer og Fædrelandssange er det det Milde og Søde, det
Liflige og Mindelige, hans Hjerte søger mod: »Guds Fred,
V. Vedel. Io
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
