Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
an ven. B=z=k
5 —
oem cm sees mee er rr
mere
==
EET EET Soren
148 ROMANTIKEN SOM OPRØR MOD KULTUREN.
i en Werner og Hoffmann afblomstrer den romantiske
Mysticisme i Tyskland.
Til os bragte Steffens denne Lære, at Tilværelsen er
et Under. For hans videnskabelige Aand var ganske vist
Meningen ikke, at der overhovedet ikke var Aarsagssam-
menhæng, kun det, at den var langt dybere og mere
gaadefuld end den franske Kultur havde anet, og derfor
for os endnu stod med Underets hellige Skjær. Og denne
Idé greb: Oehlenschlågers tørstige Fantasi: nu kunde han
digte, nu da det Fantastiske ikke var Leg, men det højeste
Alvor. »Guldhornene«, »Aladdin«, »St. Hansaften-spil«
har Centrum i Ideen om Underet i Tilværelsen; Trage-
dierne har denne Idé til Baggrund. I den yngre Slægt
sidder Undertroen endnu fastere og spiller stærkere poe-
tisk Rolle; i Ingemanns Dramer og Romaner bliver den til
kristelig farvet Mirakeltro — i Werners og Fouqués Aand,
men i »De sorte Riddere« og hos Hauch og Heiberg til en
mere filosofisk, af Novalis og Tieck paavirket Lære.
Som en rent polemisk Revolte mod den dumt sikre
Fornægtelse af Underet og mod den flade Oplys-
nings enkle Verdensbillede fremtræder Under-ideerne
med befriende Vid i Tiecks satiriske Lystspil, i Hoff-
manns fantastiske Fortællinger. De spørge sig: hvorfor
skulde Erfaring og sund Fornuft og Skinnet have Ret?
hvor er vi ikke nærsynede og feilsluttende? Maaske for-
holder alt sig helt anderledes? maaske lige omvendt? Og
hvem siger, der overhovedet er, hvad vi kalde Mening,
i det Hele? I Heibergs »Alferne« og i Hauchs »Hamadry-
aden« er Synspunktet dette: den flade Oplysnings Filistre
nægte Aanders Tilværelse og faa til Straf denne meget
haandgribelig at mærke. Ogsaa »Huldregaverne« er helt
igjennem en drillende Modsigen af den jævne Erfarings
Virkelighedsopfattelse. Og mange af de Ideer, Digtningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
