Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROMANTIKEN SOM OPRØR MOD KULTUREN. 149
kaster ud, maa forstaas som hverken helt alvorlig troede,
men ei heller blot Fantasileg, derimod som et: hvorfor ikke
saaledes lige saa godt som det, I tro? Det er blot Mulig-
hedernes Spil, det kommer disse Aander an paa; det er
rebelske Paradoxer, de sysle med. Ingemanns Æventyr,
ogsaa et Digt som Heibergs: »De Nygifte« maa forstaas
ud fra denne Sindsstemning.
Men tillige er der en meget alvorlig Tro paa, at der
er Kræfter og Magter i Tilværelsen, som vi ikke kjende,
hvad enten disse nu menes at være overnaturlige eller
blot endnu ukjendte, naturlige.
Først befolkes Naturlivet. Interessen for Naturen er
vakt, og mange besynderlige Foreteelser bragt for Dagen,
der sætter Fantasien i Bevægelse. Oehlenschlåger besjæler
ikke for Alvor Naturen; men det gjør Staffeldt, det gjøres i
»Reinald Underbarnet« og »Hamadryaden«: Ingemann tror
halvt paa Elementaraander (De Underjordiske), Hauch
forkynder stadig »en skjult indre Herlighed i Naturen«,
Heiberg skildrer atter og atter den paniske Skræk i de
store Skove. Der er et Element af virkelig Tro i H. C.
Andersens Æventyr. — Der er mere mellem Himmel og
Jord end det 18de Aarhundredes Filosoffer havde drømt
om. Disse havde den sikre Tro, at Livet var et Sammen-
spil af menneskelige Viljer. (Oehlenschlågers Tragedier
hvile i det Hele endnu paa denne Tro. ’Men for de yngre
Romantikere synes Livet saa uforstaaeligt ud fra Individerne
som Udgangspunkterne, at de meget snarere tro i det at
se et Spil af lunefulde Magter eller en Guddoms stadige
Indgriben. Medens Ingemann i Dramer og Romaner
gjenfinder Guds Finger og Undergjerninger overalt, ser
den unge Heiberg i »Dristig vovet, halvt er vundet«
Livet som »Skjæbnens lunefulde Spil«, som Hændelsens
vildeste Leg: intet kan heri beregnes, og Planer og Viljer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
