- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Meddelelser fra Riget /
16

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Den gode Kop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sig ydmyge og sagde, at det var dog ikke saaledes, —«hun udforte
sellers Alting med Behændighed og havde endda aldrig anrettet nogen
Skade. ——— »Hor den Løgnerske,« raabte Konen, »bvor hun vil gjøre
sig reen. Alting udfort med Behændighed og aldrig gjort Skade,
det kan Enhver see paa den næsvise lille Tingest, hvor sandt det er
talt! Hvis du ei havde loiet, saa skulde det have været dig tilgivet,
men under disse Omstændigheder forfoier du dig strax ud, gaa bort
fra mine Øine Hr. Pastoren holde mig det dog tilgode, at dette
gjor mig faa ondt. Det var en kostbar Kop. Kunde da ikke det
slette Barn have bedet en Anden tage den ned til hende? Men altid
tænker denne Næsvise, at hun er dygtig nok«· — »Kjære Kone,«
sagde Præsten, ,,skulde vel ogsaa det have været rigtigt i Guds Øine
og ingen Synd, at J blev faa heftig opbragt for den sine Kops
Skyld? Jeg idetmindste holder det for en stor Synd, naar jeg i
Vrede udstoder saadanne Ord chan erindrede hende derhos om hen-
des usommelige Skjældsord mod Barnet).« —

»Hr. Pastor,« sagde Konen, ,,vi ere dog sirobelige Mennesker.
Jeg bliver ikke ellers vred, men at denne næsvise Person vil lyve
paa mig og sige, at hun ellers gjor Alting behændigt og aldrig gjør
Skade, og at hun holder sig selv for dygtig og ei vil gjore nogen
Voxen den Ære at bede om en Tjeneste, det ærgrer mig altfor
meget«. »Og J, kjære Kone,« sagde Præsten, ,,har J da ikke
forhen netop paa lignende Maade loiet paa Guds Aand,·saadan
som Barnet nu netop imod Eder, da J sagde, at J aldrig havde
begaaet en Synd. Eller hvem er da vel en Logner, Gud,
som siger, at Menneskehjertet fra Ungdommen af er ondt, at der ud
af det fremkommer onde Tanker, Mord, Ægteskabsbrud, Horeri, at
Ingen er retfærdig for hans Øine og fri for Daddel, — eller J,
som om Eder selv foregiver det Modsatte heraf? Og ligesom dette

Barn tiltroede sin egen Kraft Alting, er da ikke J, der dog nu netop -

indrømmede, at vi ere svage Mennesker, ligesaa letsindig som Eders
Pleiedatter, da J jo allerede anseer Eder selv for fuldkommen god
og altsaa ikke behøver nogen Gud Fader, som har sendt sin Søn
til Verden for at redde Syndere, ingen Frelser og Syndstilgiver, og
ingen Helligaand har nødig, der kan lede og styrke Eder til alt Godt?
« Derfor staaer der skrevet: ,,Dersom vi bekjende vore Synder for ham,
da er ham trofast og retfærdig, at han forlader os vore Synder og
renseuos fra al Uretfærdighed.« Thi den, som erkjender og bekjen-
dek fine Synder, han veed ogsaa, at han ved egen Kraft ikkekan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/1/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free