Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—18—
Herren, saa gjerne Bolig i Menneskehjertet, da aabenbarer sig Hans
listige Nærhed saa«tydelig og følbar, saa iøinefaldende, saa umiddel-
bart, talende fra Hjerte til Hjerte paa lignende Maade som engang
i Morgentiden af vor Slægts Historie hist i Mamre Lund elleri
Morija Land. Et fromt Barnehjerte kjender endnu ingen Forstillelse,
intet Hykleri, hvilke ere Gud en Vederstyggelighed Ingen Stemme
af Tvivl eller Bespottelser har endnu forbander eller fordærvet denne
Jordbund, ingen Tanke fandt endda Indgang deri, som kunde have
modsagt den Tro, at der er en Gud, som gjerne nærmer sig Bør-
nesjelene og elsker dern, fordi han selv er bleven et Barn; en Gud,
der hører ethvert Ord og enhver Bon og i vort Hjerte giver Svar
derpaa, en Gud, der seer Børnenes Bestjeeftigelser og ved sine Engle
vaager over dem og leder dem. De jordiske SorgersTummeL den
lave Begjærligheds Brusen og Angesten i den herefter følgende Anger
ere i en saadan Barndommens Morgentid endnu ikke blevne følte
og erfarede; af den endnu ikke ved Ukrud vanzirede Have fremspirer
den indesluttede og derfor yndigere duftende Knop, paa hvilken Him-
melens Dug rigeligere sænker sig ned.
Nedskriveren af disse Linier tænker endnu oftere i denne Bog
at tale om Guds Naades Magt i spæde, fromme Børns Hjerter
Ved saadanne Træk vilde han saa gjerne bevise, hvor godt det er
ret tidlig at føre Menneskesjelene hen til Ham, som har sagt: »Lader
de smaa Børn komme til mig.« Thi et fromt Barnehjerte erfarer
lettere end et i Livets Sorger og Nydelser forældet Hjerte, Herrens
Nærhed og Samfund, han, som forbarmer sig over den Ringe og seer
til det paa Jorden »Daarlige;« Troen ligner i denne Alder endnu
meest selve Beskuelsen. Og kun det, man selv har erfaret eller selv
besiuet, staaer klippesast i Livets Storme, voxer og bærer Frugter, —
som vedvare ind i Evigheden.
Det Barn, hvorom der nu skal blive fortalt, var et af dem,.
om hvilke det hedder: »Hans Sjel behager Gud vel, derfor iler han
med at frie ham ud af dette onde Liv.« Barnet var ved sin Død-
endnn ikke 9 Aar gammelt. En from«Præst, som havde kjendt Bar-
net i dets Liv og i dets Død, Christian Gerber, beretter Fortællingen
Den lille Rosina var det eneste Barn af meget fattige, men gndfryg-
stige Forældre Faderen levede som Daglonner i Nickern i Præste-
gjældet·««Locktvig ved Dresden. Et eget lille ·Hnus havde han vel,
men Intet deri, undtagen hvad hans Hænder Dag for Dag, Uge’
for Uge erhvervede ham, just saa meget, at det kunde strække·til Næ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
