Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. En Begynders Erfaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——o3-
da kaldteSvnderne til Bod og henvisteham til- Christus, Hjælperen
· iden indre Nod. Ved Læsningen af den gamle Pagtes Skrifter,
·naar denne skeer under Bon, fører Guds Aand os stedse dybere ind
i Erkjendelsen af Vort eget Hjerte, lærer os tvdeligere at forstaae
hans sNaadesforelser og bedre at sætte vor Lid til dem. Om det
ogsaa er en stakkels uvidende Neger eller Gronslænder, som er ble-
ven ført denne Vei til Christus, saa vil han dog igjenkjende den ham af
Erfaring velbekjendte Guds Aands Stemme i den gamle Pagtes Bø-
ger og adskille den fra den M·enneskeftemme, som i enhver anden,
endog nok saa skjøn og fuldkommen Bog, kommer tilorde. —— Flere
Aar efter min Omvendelse hørte jeg engang en sLordags Eftermiddag
den gamle, ærværdige von Brunn prædike. Jeg sad ligeoverfor ham, ""
og det forekom mig cendskjont jeg dengang endnu var ham personlig
ubekjendt), som om han altid saa paa mig og sagde til mig de Ord:
,,Heller ikke du har endnu ladet dig skjænke Forladelse for alle dine
Synder. O kom dog endnu idag til Frelseren, at han kan tilgive dig
alle dine Synder-.« — Ved Udtrædelsen af Kirken tænkte jeg: »Hvad
skulde da det være for Synder, som du endnu ikke skulde have la-
det dig skjænke Forladelse for? Du har jo dog vel for Gud bekjendt
alle dine Synder, som du vidste af, og angret dem. Men der var
tillige en Uro i mig, som om mit Hjerte ikke havde talt Sandheden,
men som om det, Yrædikanten havde sagt, virkelig forholdt sig saale-
des. Sidenefter erkjendte jeg dog stedse bedre, hvad der dengang
saaledes havde foruroliget mig. J den første Tid efter min indre
Opvaagnen, da alt Godt var mig saa let og mit Hjerte var faa
rigt og stærkt i Guds Kjærlighed, havde et aandeligt Hovmod ufor-
mærtet sat sig fast hos mig. Jeg holdt mig for meget bedre og
fuldkomnere end andre Mennesker, var haardog afgjørende i min
Dom over dem. Fra dette Afguderi chvori jeg oftere ogsaa holdt
mine egne Tanker og Følelser for guddommelige) drog den trofaste
Gud mig forendeel tilbage derved, at han atter for længere Tid heri-
gav mig til fremmede Herrers Tjeneste, som aabenbart gav tilkjende
de kjodelige Følelser og Tilbøieligheder, der endnu levede i mit Hjerte.
Thi det gaaer os ved vor Omvendelfe oftere saaledes, som det gik
Jsraels Børn, at—vi holde det for grusomt og altfor haardt ved
Erobringen af vort Hjertes lovede Land, efter Herrens Bud at
udrydde alle de gamle Judvaanere, blandt hvilke der sindes saa
mange honnette, i Verdens Øine anstændige og smukke Tilbøielighe-
der og Følelsen det vil med andre Ord sige:’ oprigtig at bekjende
. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
