Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 27. Controversprædikanterne (Stridsprædikanterne) - 28. Et bevinget Ord til en Separatist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
delsen til Gud. — »Forovrigt« foiede han til, ,,maa det være fornø-
dent, at enhver Stat har sine Soldater. Men vi her i Riget rose
os endnu af at have den Rigsborgernes Stand, i hvilken der —
under begge Bekjendelfer — Gud skee Lov, endnu sindes mange af
de stille Rigets Borgere, derudstroe Herrens Ord og lade hans
Straaler og hans Dug falde paa Sæden, Borgere, der fredelig bære
hinanden og elske hinanden i Hans Navn, som elsker os Alle.«
28. Et beninget llllrd til en Separatisl
Homer kalder ofte Ordene bevingede. Og i Virkeligheden,
naar man lægger Mærke til, hvorledes Ordet saa mangengang med
Stormen-3 Hurtighed iler forud for den ofte langsomt bagefter bli-
vende Handling, —— hvorledes et eneste Ord, naar det kuns træffer
Hjertet, optcender deri en længe vedvarende Ild, der enten er vel-
gjørende, oplysende og varmende eller ogsaa altfortærendez — da vil
man sinde Sammenligningen mellem Ordene og Fuglenes fjædrede
Verden meget passende; thi ligesom denne forholder stg til de ikke-
flyvende, levende Væsener, saaledes forholder Ordet sig til de øvrige
ydre Handlinger fra Menneskets Side. — Men det Ord, som her
udgik til en Separatist, var endnu i en anden Forstand bevinget og
befjædret, og overhovedet hørte det, paasamme Maade som en ny-
ere Forfatter benævner de synlige Skabninger, blandt de i Tegn-
fprog oversatte Sandhedens Ord. — Separatisten var ingen anden
end vor Hesfer og Billedhandler, den oftere omtalte Jacob Haüser,, ,
Engang, paa en af sine Handelsreiser, er han en Sondagsmorgen
i en Landsby, hvis Prædikant han af Erfaring kjendte som en »Me-
s. ster Straa-Jld«. Det var· en saadan, der selv i Julen og Paasken,
sistedenfor de Ord fulde af Kraft og evigt Liv, som en kuns ganske
enfoldig Betragtning af hine store Festbegivenheder lægger i Munden,
talede »om de i dette Aar afdode kjære Slægtningexsom havde glæ-
det sig faa til Julefesten og nu dog ikke havde oplevet den,« eller:
»om Grundene for Sjælens Udødelighed saaledes som man finder
dem i mangen en moderne Roman eller Skolemesterkateehismus, eller:
»om Vinterens og Foraarets Glæder,« og til Pindsetider: »om Som-
merens Glæder,« medens Vonderne deels sad og sov, deels ogsaa
græd ciscer da Fruentimmerne), naar Præsten talte saa fortrinligt
rorende om »deres Dode« (Matth. 8, 22). ,,Der maa du dog ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
