- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Meddelelser fra Riget /
128

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 46. Qvaksalverne - 47. Johan Frederik Oberlins Giftermaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—128———

’og menneskelig Orden, Udstodelsen af Bespottelser imod Alt, hvad der
ser høit i Himmelen og paa Jorden, denne Aand, som ,,hine Folkets
Mænd« saavel med Tunge som med Pen udbrede iblandt Folket, det
er en Gift, der ikke blot —- liig Choleraen —bevirker den timelige og
legemlige Død, men ogsaa den evige.

47. Johan cFrederik Oberline GiftrrmaaL

Oberlins Giftermaalsberetning er i hans Levnetsbeskrivelse ikke
bleven saa udforlig fortalt, ei heller faa ordret efter den mærkværdige
Mands egen Mund, som den fortjente at være det. Nedsiriveren af
disse Meddelelser er i Besiddelse af en for ham uskatteerlsig Samling
af skriftlige Opsatser, nøiagtig og ordret fra den høiagtede Oldings
Mund optegnede af en Person, der med Troskab har opfattet dem.
Hentet fra denne Samling, giver jeg her Læseren efterfølgende For-
tælling, hvoraf den Christne kan lære, hvorledes Naadens Haand
saa ofte fører den, der med Tillid overgiver sig til samme, netop

ad saadanne Veie, som forekomme Naturen cvort »Kjod«) at være

de modbydeligste og snreste, og hvorledes senerehen det, som for Men-
neskets Kjød var bittert, kan vorde sødt og dyrebart for Aandens
Menneske. · « ·
»Oberlin sagde os, at han og hans Hustrne havde overstaaet
meget haarde Prøver sammen; Huuskors og Sorger af mangfoldig
Art havde afpresset dem mangen en Taare. Thi, saa tilføiede han,
denne sid, denne Livlighed, denne Tilbøielighed til Satire, ogsaa naar
denne faarede Næsten, hvilke samtlige hos mig udfprang fra et Over-
maal af Letsindighed, kunde ei blive udslukket og neddæmpet ved noget
Andet end Taarer; derfor har ogsaa Gud taget min Kone fra mig.
Ved denne Anledning fortalte han os da ogsaa Fortællingen om sit
Bekjendtskab og sin Forbindelse med sin salige Hustru. Denne, en
Isr. Witter, var paa en meget omhyggelig Maade bleven opdragen
hos en Tante, som stod i venskabeligt Forhold til og bestandig Om-
gang med de fornemste proteftantiste Familier i Staden (Strasburg).
Jfr. Witter havde ogsaa en Tidlang forestaaet Huusvæsenet for sin
Onkel, «Profesfor’ Oberlin. Her havde Johan Frederik Oberlin lært
hende at kjende, og netop her havde ogsaa en ung Læge, en Mand
af de fortræffeligste ydre og og indre Gaver, lært hende at kjende og
og anholdt om hendes Haand. Men Isr. Witter var vant til at lade Alt,


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/1/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free