Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 49. Slaaende Kraft i et Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—137——
l
Sjel, hvis Medhjælper og Ledsager han havde været paa dens for
Tusinde frygtelige indflydelsesrige Syndens Veie, Forbaudelfen af et
stjændig bortødslet Liv og af et ved Lasien ødelagt Legeme. Den
Syge syntes at have seet sig om efter en Hjælper og Sekundant
imod Mofers velbekjendte fønderknusende Alvor, en Hjælpen som
nu og da kunde afværge eller dog moderere Bodsprædikantens altfor
heftige Udfald. Da Mofer traadte ind i Kammeret, sad der nemlig
ved denSyges Seng en høi Stabsofficier, for hvem——saa skulde
f man vel troe —- Garnisonsprcesten vel maatte have fuld Respekt.
Moser bryder sig intet herom, men fom om han er alene med Gud
og den Syges Sjel, trænger han ind paa denne med Spørgsmaal,
i hvilke der ligger et Evighedens Alvor. Da afbryder den høie
Stabsoffieier ham og siger: ,,Det er Altsammen Firlefanz,—efter
Døden er Alt forbi«. —Med sit sædvanlige Alvor skuer han derpaa
Herren ind iOinene og spørger med sin Tordenstemme: »Veed Dxe
dette med Vished?« Og fee, Krigsrnanden forstummer og blivei
bleg,—nogle Minuter efter reiser han sig op og fjerner sig uden
at sige et Ord. »
" Moser vedbliver nu at tale med den Syge, der vel ikke mindre
end Stabsofsieieren syntes at være bleven forskrækket, men dog ogsaa
tillige forstokket og indesluttet i sig selv; neppe paa eet af Mofers
Spørgsmaal giver han noget Svar. " Da reiser Garnisonspræften
sig op. Han afgiver for-denne Dødsens Mand Qidnesbyrd enten
om Syndsforladelse eller Fordømmelse, om Nærheden enten af Him-
melen eller Helvede; han vidner for ham om Hans Navn og Kraft,
som har Himmelens og Helvedes Nøgler, han forelaegger ham til
eget Valg: Velfignelsen eller Forhandelsen. Derpaa forlader
han den Syge.
Allerede den paafølgende Morgen bliver Præsten atter kaldet til
ham. Hvor har dog ikke, i een eeneste Nat, Alt faa ganske forandret
sig! Den Syge græder faa meget, som de afkræftede Øine endnu ere
istand til, vrider sine Hænder, kalder sig, fuld-· af Fortvivlelse-, en
fortabt, forkastet Synder; han udstøder lydelige Jammerklager for
Pastoren, hvem han endnu Dagen forud knapt vilde værdige et Svar.
Da kommer Mofers Kraft tilsyne fra en anden Side. Med saa
stærk en Stemme, at Fortvivlelsens Jammerlyd ikke mere kan høres,
beder han under Paahor af denne elendige Mand en Bon, rig paa
Tillid og klippefast Tro, til Ham, der ikke vil nogen Synders Død, —
der Jngen vil bortstode, som nærmer sig til ham, men som er kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
