Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——20—
Saaledes stode Sagerne, da Moffat, der sendtes ham til Hjælp,
kom og nedsatte sig i Afrieaners Coloni. Det var paa høieste Tid,
at han kom; en af de første Dage efter sin Ankomst maatte han være
Vidne til. en frygtelig Opstand imod Missionærens Personl Den endda
udobte Broder af Høvdingen, Titus Afrieaner, en Mand af en jern-
fast, uboielig Kraft og et uforfærdet Mod,stodi Spidsen for- Oprorerne
imod en (maaske ikke ganske forstandig anvendt) aandelig Overmagt.
Christian Afrieaner selv fandt sig saa kjølnet i sin forhenhavte Kjær-
lighed til Læreren, at han, uagtet han var dobt, dog unddrog sig fra
ethvert Mæglingsforsøg mellem dem. Det bliver herved: kun en
Kjærlighed- der slaar sine Rod-der i Kjærligheden til Herren, ikke
den Strenghed, som Loven virker, frembringer en fast, blivende Gjen-
kjærlighed, der holder sin Prøve baade i Glæde og .i Sorg, og For-
skjellen mellem evaugelifk Kjærlighed og Lovens Strenghed bliveri
Begges Følger mest følelig da, naar den sidste ikke er fri for en
Bismag af Selvsyge, medens den Kjærlighed, der er virksom i Gjer-
ningen,( Viser sig rede til ethvert Offer for Brødres Bel.
Begunstiget ved sit Væsens medfødte Venlighed og ved sin ung-
dommelige Behændighed, desforuden ogsaa derved, at han ei tilhørte
Undertrykkernes mistænkte Ration, Hollænderne, men var Englæn-
der, fandt Moffat Tiltro iblandt dem. Allerede hans blotte Nær-
værelse virkede fredbringende. Den hidtilværende Lærer sit Lov til at
tage bort i Fred. Moffat blev igjen alene; rigtignok ikke uden
mangfoldige Angreb af en smertelig Hjemve — nærmest vel efter de
sædvanlige indvortes, men i Forening hermed ogsaa efter de udvor-
tes Vederqvægelser. Alligevel fandt han dog ogsaa her snart den
Fred, som Verden hverken kan give eller tage fra os, den være nu
hvordan eller hvilken, den være vil, og bagefter Nydelsen af alle en-
ropæiste Beqvemmeligheder vænne-de han sig da ogsaa gjerne til sin (
Zellehytte cder mere ligne-de et gjennembrudt Net end et fast Skjul), 3
og til at udstaa Hede, natlig Kulde og den undertiden indrindende
Regn; han noiede sig med Namaqvaernes usle Kost, blev iblandt
dem og sammen med dem Jæger, Haandværker, Læge og Jorddhr-
ker. Ved denneAnledning kom hans Haandfærdighed ham veltilpas. ’
Navnlig viste denne sig under Udøvelsen af en europeeisk Kunst, som
Moffat egentlig aldrig havde lært, Smedeprofessionen nemlig, der,
som den for dem uodvendigste, stod i størst Anseelse hos Narnaqva- .
erne. Den opfindfomme unge Mand forsætdigede sig, efter flere "
mislykkede Forsøg, en Blæsebælg af Gjedeskindz en Granitblok brug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
